Hjelmås – Underutskiftning innmark og utmark 1908-1909

Kildeutskriften er laget av Knut Geelmuyden. Utskriften er ikke korrekturlest.

–  Om jordskiftekilder

Her er valgt avskrift av jordskiftedommerens arkivmateriale, som er mer detaljert og omfattende enn den tinglyste versjonen av jordskiftet.  Jordskiftedommeren forteller noe mer om formalitetene omkring jordskiftene, hvordan jordskiftene ble gjennomført og endel opplysninger som i gårdshistorisk sammenheng kan ha interesse.  I tillegg inneholder jordskiftedommerens materiale et boniteringsregnskap, som mangler i sorenskriverens versjon.  Boniteringsregnskapet er viktig for å tolke kartene og få maksimal kunnskap om gårdshistorien og jordskiftesituasjonen.  Særlig i originalarkivene vil jordskiftedommerens materiale for en gårds jordskifte være mer tungvint å bruke, fordi det er spredt omkring i protokollene og kan oppleves som mindre tilgjengelig.

Sorenskriverens tinglyste versjon av jordskiftet er en redigert, kortere og sammenhengende tekst som relativt enkelt kan gjenfinnes i pantebøkene, enten på statsarkivet eller i www.Digitalarkivet.no  
Det kan også være en fordel at sorenskriverens versjon ofte har en håndskrift som er lettere å lese enn jordskiftedommerens versjon. 
For rettslig bruk vil oftest sorenskriverens tinglyste versjon av jordskiftet være tilstrekkelig. 
For rettslig bruk bør også teksten korrekturleses for å unngå eventuelle feil og misforståelser.

Sorenskriverens tinglyste versjon av jordskiftet kan finnes i www.Digitalarkivet.no
Statsarkivet i Bergen, Sorenskriveren i Nordhordland
Pantebok (utskiftningsprotokoll)   II.B.c.7 1909-1912  folio 145a-155b.   (underutskiftning)
https://media.digitalarkivet.no/view/12186/146?indexing=
Statsarkivet i Bergen, Sorenskriveren i Nordhordland
Pantebok (utskiftningsprotokoll)   II.B.c.8 1912-1914  folio 20b-26a.          (overutskiftning)
https://media.digitalarkivet.no/view/12186/146?indexing=



Statsarkivet i Bergen
Jordskiftearkiver
Utskiftningsformann Berven
Mappe B II Utskiftningspapirer
                                                                                                                                                                DOKUMENTER


Her Udskiftningsformand Gusdal

Undertegnede Ole Jacobsen Hjelmaas til-
lader sig herved at fremsætte Forlangende om
Afholdelse af offentlig Udskiftning såvel af
Ind- som Udmark af G. No. 19, Hjelmås, i
Hammer Thinglag.  Lodeiere af nævnte G. No. ere
1.  Ole Jakobsen Hjelmås  Br. No 1.
2.  Marta Andersdtr  »       Br. No 2.
3.  Ole Haldorsen       »       Br. No 3.
4.  Anna Knudsdtr      »       Br. No 4.   | Nu Ole Guttormsen
5.  Andreas Monsen  »       Br. No 5.   | Fyllingsnæs

Af Br. No. 4 og 5 er Knudt Monsen Hjelmås
Bruger.  Brugsberettiget af et i Gården Hjelmås
Udmark beligende Teglværk er Peter A. Gjertsen.

De gården Hjelmås tilstødende Naboer ere:
Lodeierene af Gr. Nr. 20 Fyllingen
                     »   Gr. Nr. 18 Sætre
                     »   Gr. Nr. 13 Midtgår

Da det er af økonomisk Indtresse for Lodeierne
tillader jeg mig Ærbødigst om at andrage om at Udskiftningen
indkammeneres snarest muligt.

Hjelmås den 23 Mai 1904.
                                    Ole Jakobsen Hjelmås


Foranforlangte Udskiftningsforretning berammes
herved til Foretagelse Thorsdag  den 26de Marts førstk.  K.. T..
i Rekvirentens Lokale og videre paa Aastedet, hvortil
samtlige Eiere og Brugere af Hjelmaas tilligemed til-
stødende Naboer indkaldes at møde.    –   For Beram-
melsen Kr. 2  -to Kroner- debiteret Rekvirenten.

Bergen den 18de Frebruar 1908
Chr. Ø. Berven.


Sendes Rekvirenten med Anmodning om at bringe
Varslingen i lovlig Orden,  som sker ved enten at samtlige
Eiere og Brugere med tilstødende Naboer herpaategnet vedta-
ger lovligt Varsel, eller tilsiges af Lensmanden inden
mindst 4 Uger før den berammede Dag.  Rekvisitionen
tilbagesendes derefter snarest for at Opnævnelse af Mænd
ved Forretningen kan finde Sted af vedk. Sorenskriver.
            D.u.s. (= Datum ut supra = Dato som ovenfor)
                                                Chr. Ø. Berven

Lovligt Varsel vedtager:            P. A. Giertsen
Martha A. Hjelmaas       Ole H. Hjelmaas                       Ole J. Hjelmaas

Ivar M. Sætre               Ingv. A. Midtgård
Ivar J. Fyllingen            Ingeborg A. Sætre        Berge .. Midtgaard
Lars N. Fyllingen           Ananias H. Sætre
Lars N. Fylingen                       Anders N. Sætre
Knut Hjelmaas              Anna K. Hjelmaas
                                    Ole G. Fyllingsnes

Til at forette som Udskitningsmænd ved
nærværende Foretning opnævnes:
1,  Gaardbruger John V. Solheim af Manger
2.         »           Lars Nilse Seim    » Alversund
Som Suppleanter:
1.  Gaardbruger Gudmund Mikkelsen Mjelstad af Hammer
2.         »           Anders Olsen Tepstad
Gebyr til Statskassen 1 -en- Kr. 50 -femti- Øre betalt.
Nordhordland sorenskriverembete den 5te Marts 1908  Emil Mohr



Arvefæstekontrakt

Underskrevne eiere af gaarden Hjelmaas, Ole Jakobsen,
Marta Andersdtr., Ole Haldorsen og Ole Gutormsen og medunder-
skrevne eier af Hjelmaas Teglværk, P. A. Gjertsen erklære her-
ved at vi dags dato har indgaaet følgende arvefæstekontrakt:

Vi eiere af gaarden Hjelmaas overdrager paa arvefæste til
P. A. Gjertsen og efterfølgere til fuld raadighed følgende grund-
stykker og rettigheder af vor fælles udmark, der skal træde istedetfor de
ham ved arvefæstekontrakt af 26de oktober 1850 erhvervede rettigheder i
samme:

1.  Den af P. A. Gjertsen indhegnede havegrund tilligemed et stykke ved
søndre side af samme, der begrænses af en linje, som begynder ved x i
berg ved nævnte havegrunds sydøstre hjørne og gaar derfra s til ø 18 meter
til x i berg, samme retning 14 meter til x i berg –  derfra s.v. 26,3
meter til x i østre kant af en bergryg – sam. retn. 12 meter til x i berg
sam. retn. ca. 5 meter til bygdeveien, hvis østre side derfra danner skiftet
opover 43 meter til sydvestre hjørne af P. A. Gjertsens have.

2.  Det stykke ved Hjelmaasvaagen, som begrænses af en linje, der begyn-
der ved x i en sten i muren ved vaagens nordvestre bugt, og som gaar
derfra v til s 17,6 meter til x i bergveggen 4,6 meter nordenfor forbrugsfore-
ningens nordvestre hushjørne, – derfra sydefter det sælvgjærdende bergbraat
53,1 meter til x i samme, – derfra s 66 meter til x paa et bergbraat, derfra
sydvestl. efter bergbraatet 12,6 meter til x i samme ved nordre side af nordre
Leirbakskaret, derfra sydøstl. 15,5 m til x i bergbraatet ved søndre side
af nævnte skar, – derfra sydefter foden af bergbraatet 76,6 meter til x i sam-
me, – videre sydefter bergbraatet 60 meter til x i samme, – videre frem-
deles efter bergbraatet 126,8 meter til x i dette lidt  søndenfor
Sognehølen, derfra ø lidt n 58,2 meter til x i berg, samme retn.
18 meter til x i berg, og derfra sam. retn. ca. 3 meter til sjøen, som
videre danner grænsen paa østsiden.  –  Sydover dette stykke skal
en kjørevei 3 meter bred, iberegnet grøfter og skråninger, være forbeholdt
Hjelmaas opsiddere, hvilken vei er afmerket for dens venstre side
ved 7 anbragte skiftemerker, hvoraf 3 x i berg og 4 merkestene, og
fortsætter fra den søndre skiftekors efter stranden til skiftet for søndre
side af stykket. – Veien har ogsaa P. A. Gjertsen uhindret adgang
til ar benytte og at nedlægge skinnegang over samme;  derhos kan
han overbygge denne, når fri og uhindret gjennemkjørsel aabnes.

3.  Hjelmaas opsiddere gives ret til i is-tilfælde at lande ved ovenbeskrev-
ne stykke nr. 2, ligesom de skal være forbeholdt landslodretten ved samme.

4.  Et sten-muld- og grustag i brækken ved vestre side af bygdeveien, hvilket
begrænses paa østre side af nævnte vei, paa vestre side af det nærmest-
værende bergbraat, – paa søndre side af den beskrevne linje for stykke nr. 2 og
paa nordre side af en linje, der indgaaer fra P. A. Gjertsens sydvestre have-
hjørne vest-sydvestl. til tvende i berg anbragte skiftekors i brækken.  Meieri-
brønden i ovenomskrevne stykke maa ikke beskadiges eller forurenses, og
skal stykket falde tilbage til Hjelmaas opsiddere, når stenen, mulden og gruset
i samme er udtømt.

5.  P. A. Gjertsen gives fri raadighed over den saakaldte maskindam ved
vestre side af stykke nr. 2 tilligemed adkomst til samme ad beleiligste
og korteste sted.

6.  I løbet af 10 – ti – aar regnet fra denne overenskomst skal P.
A. Gjertsen have ret til at borttage sten og muld fra den saakaldte
nordre Leirgrov indenfor de synbare grænser for denne.  Derhos skal han
have ret til i samme tidsrum at borttage mulden, som er henlagt ved
sjøen i de tvende muldhauger paa hver side af «Skjæringen».

7.  Fæsterne for Johan S. Gausereide og P. A. Gjertsens nøsttomter ved
Vaagen forblir uberørte af denne overenskomst som før.

8.  Gjærdepligt for ovenbeskrevne grundstykke skal ikke finde sted, men
kan dog P. A. Gjertsen afgjærde disse, om han saa måtte ønske.

9.  For ovenomskrevne arvefæstede grundstykke og rettigheder betaler
P. A. Gjertsen til Hjelmaas opsiddere Kr. 80,-  -otti- kroner aarlig,
som erlægges med halvdelen ved midten af mai og med den anden
halvdel ved midten av novbr. hvert aar.

10.  P. A. Gjertsens tidligere arvefæstekontrakt af 26de oktbr 1850 ophæves og
aflyses samtidig med denne nye arvefæstekontrakts thinglysning og indta-
ges nærværende arvefæstekontrakt i utskiftningsforretningen over gaarden Hjelmaas udmark.  Ligeledes
aflyses samtlige heftelser, som hviler paa brugene af Hjelmaas i anledning
af P. A. Gjertsens hidtilværende arvefæste paa Hjelmaas udmark.

11.  Arvefæsteren og hans efterfølgere disponerer uindskrænket over foran-omskrev-
ne grundstykke m.v. og kan han overdrage samme til andre helt eller
delvis, om han finder for godt.

12.  Ovenomskrevne arvefæstede grundstykke med rettigheder bliver at
skyldsætte under den for tiden verserende udskiftningsforretning over
Hjelmaas udmark og omkostningerne ved samme at fordele melem
os kontraherende parter med en halvdel hver.

Saaledes indgaaet bekræfte vi ved vore underskrifter
Hjelmaas, 21de november 1908.
P.A. Giertsen                Ole J. Hjelmås              Ole G. Fyllingsnæs
Ole H. Hjelmås             Erik H. Hagesæter
Til vitterlighed:              ifølge fuldmagt            
Chr. Ø. Berven              Marthe A. Hjelmaas
L. N. Seim                   
                                    Irettelagt 21. november 1908
                                    Chr. Ø. Berven

Fullmakt
Undertegnede giver hermed
Erik Hansen Hagsæth
Fullmakt til under Udskift-
ningen over Gaarden Hjelmaas
den 26 mars d.a og senere
efter som udskiftningen skrider
frem, at Varetage min ret
som om jeg selv var tilstede.
                        Marthe A. Hjelmaas
Til Vitterlighed
Andr. Kaalaas
Hjelmaas d. 23 mars 1908
            Irettelagt 26 marts 1908
            Chr. Ø. Berven

**
P.A. Gjertsen
Hjelmaas      20.11.08
Herr Udskiftningsformand Berven
                                               Hjelmaas.
For at bidrage til en mulig
Ordning, skal jeg strække mig til at
gaa med paa Deres Forslag idag om
at forhøie Afgiften til Kr. 80,- ligesom
at frafalde omtalte husegrund
østenfor min Have.
            Ærbødigst
                        …

**

Herr
Udskiftningsformand Chr. Berven
Undertegnede eiere af Fyllingen
gjør herved opmerksom paa
at vi har fuld eiendomsret
til den gamle stemmen
beliggende i Hjelmaas udmark
for udløbet af Hjelmaas og Tresvandet
at istandsette og benytte i den høide
som høieste pungt i stemmen
viser.
Hvilket udskiftningsretten bør
tage i betragtning ved bonitering.
Gaarden Fyllingen den. 13-4-0..
                        Nils Haakengen  ..
H. B. Fyllingen Jacob Bastesen
                        Ivar J. Fyllingen
Lars R. Fylling Nils R. Fyllingen
                        Nils N. Fyllingen


Statsarkivet i Bergen
Jordskiftearkiver
Jordskiftedommeren i Midhordland
Mid A3 folio 205a-b
                                                                                                                                                              REKVISISJON OG
                                                                                                                                                              FORMALITETER
f. 205a
Aar 1908 den 26de Marts blev utskiftningsret sat
paa gaarden Hjelmaas, gaards Nro 19 i Hammer her-
red, administreret af utskiftningsformand Chr. Ø. Ber-
ven og iøvrigt bestyret af de for anledningen op-
nævnte mænd Gaardbrugerne John W. Solheim av
Manger og Lars N. Seim af Alversund, hvilke erklæ-
rede sig at være ubeslægtede og uforbundne med vedk.
Parter og tilforn havde aflagt befalet ed.

Hvorda fremlagdes rekvisition om denne forretning
fra Ole Jakobsen Hjelmaas, dateret 23de mai 1904, hvil-
ken rekvisition med berammelses- varselvedtagel-
ses og opnævnelsespaategninger oplæstes og indtages
her saalydende #    Opsidderne av Hjelmaas Ole Jakob-
sen, Ole Haldorsen og Ole Guttormsen Fyllingsnæs mødte og for
Enken Martha A. Hjelmaas møtte Erik Hansen Hagsæth
ifølge Fuldmagt  saalydende :   Rekvirenten begjerede For-
retningen fremmet i Henhold til sin rekvisition og paa
tilspørgsel til de mødende havde disse intet at bemær-
ke med forretningen hverken i formel eller materiel
henseende.  Fra de tilstødende nabogaarde mødte ingen og
heller ikke rettighedshaver i Hjelmaas udmark P. A. Giertsen,
men sees samtlige disse at have modtaget varsel om forret-
ningen.   Retten tilligemed de møtende parter begav sig
derpaa ut i indmarken, under hvis befaring det oplystes,
at Teigblanding fandt sted, saa at utskiftning skjøn-
nedes nødvendig og saaledes besluttedes at skulle foreta-
ges.  Enken Martha Andersdatter har sit bruk samlet i et
sammenhængende stykke og vil saaledes hendes bruk i
indmarken ikke blive berørt av utskiftningen anderle-
des end ved mulige grænsereguleringer.  Husudflytnin-
ger som følge av utskiftningen antages ikke nødvendig,
i ethvertfald ikke i saaadan utstrækning, at spørgsmaa-
let herom vil stille sig hindrende for forretningens
udførelse.  Derefter foretok retten med parterne befaring
ogsaa av utmarken, og skjønnede retten, at de stedlige


f. 205b
forhold dersteds ikke var til hinder for utskiftning,
som besluttedes at skulle foretages ogsaa av utmar-
ken med iværende brændtorvmyrer.  Gaarden Hjelm-
ås grænser paa nordre side mod Fyllingens utmark og paa
vestre side mod Sætres og Midtgårds do., forøvrigt
begrænses gaarden av Haukåsvandet og søen.  Grænsene
mod nabogårdene erklæredes overalt for klare og uom-
tvistede, og herfor vilde lodeierne være ansvarlige.

Gaarden Hjelmaas bestaar af følgende bruk:
Bruks no 1, Skyld gml 1 Bpd 12 ¾ Mrk Smør  rev. Mk  2,23  Eier  Ole Jakobsen
    »       »  2,         »     »               5 ¼          »        »      »   0,32    »     Martha Andersdtr
    »       »  3,         »     »               21            »        »      »   1,34    »     Ole Haldorsen
    »       »  4 og 5, »     »               21            »        »      »   1,34    »     Ole Gutormsen

Karter besluttedes optagne over saavel indmarken som
utmarken i fornøden utstrækning, og erklærede Lodeier-
ne sig villige til at yde Landmaaleren fornøden haand-
langerhjælp.  Da intet videre for  nærværende var at fore-
tage, blev derpaa forretningens videre utførelse udsat til
gjenforetagelse efter ny berammelse, som de tilstedeværende
parter vedtok at kunde finde sted ved skrivelse fra for-
manden til rekvirenten nogle dage forinden nyt møte
foretages, og har da rekvirenten snarest at varsle sine
medeiere herom.
Ved forhandlingerne eller protokollationen havdes
intet at bemærke.
Hjelmaas den 27de Marts 1908
Chr. Ø. Berven              John W. Solheim          L. N. Seim





Statsarkivet i Bergen
Jordskiftearkiver
Jordskiftedommeren i Midhordland
Mid A4    folio   70b-72b
                folio   73b-75a
                folio 119b-129a

folio   70b-72b

f. 70b
Aar 1908 den 20de november gjenforetages den under
27de mars d.a. udsatte utskiftningsforretning over garden Hjelmaas
i Hammer herred.  Retten betjentes af formand Chr. Ø. Berven,
gårdbrugerne Lars N. Seim og Berge N. Espeland, den
sidste tilkaldt forretningen i henhold til udskiftningslovens §13, da in-

f. 71a
gen af de øvrige opnævnte mænd kunde møde her i dag:  Berge Espeland
erklærede sig ubeslægtet og uforbunden med vedkommende parter og havde tilforn
aflagt lovbefalet ed.  Lodeierne Ole Jakobsen, Ole Haldorsen og Ole Gutorm-
sen mødte, og for enken Marte Andersdtr mødte Erik Hansen Hagsæt.
Formanden fremlagde karter over gårdens ind- og udmark, optaget indevæ-
rende aar af assistent N. Johs. Lie, samt bemærkede, at bonitering
af skiftefelterne nu agtedes foretagen, og gaves lodeierne adgang til
at overvære arbeidet hermed og herunder at komme frem med de op-
lysninger eller bemerkninger  i anledning af samme, som de måtte finde sig beføiede til.

Retten tilligemed parterne begav sig derpaa ud i marken, hvor
eieren af Hjelmaas teglverk P. A. Gjertsen fremmødte og foreviste arvefæste-
kontrakt af 26de oktober 1850, ifølge hvilken han indehar stedsevarende
rettigheder til at udnytte ler, sand og grus m.v. for teglverket i Hjelm-
aas udmark, uden at disse rettigheder er begrændset enkelt eller enkelte strøg
af samme.  Da imidlertid teglverket fortiden har indstillet sin virksomhed indlede-
de P.A. Gjertsen og parterne paa Hjelmaas forhandlinger om, at udløse disse ret-
tigheter til visse begrænsede felter, hvem P. A. Gjertsen helt kunde bli
eneraadig.  Efter en hel del ventilasjoner indgik samtlige vedkommende
parter overenskomst herom pg orettelagde desangaaende følgende arve-
fæstekontrakt:

Arvefæstekontrakt

Underskrevne eiere af gaarden Hjelmaas, Ole Jakobsen, Marta
Andersdtr., Ole Haldorsen og Ole Gutormsen og medunderskrevne eier af
Hjelmaas teglværk, P. A. Gjertsen erklære herved at vi dags dato har indgaaet
følgende arvefæstekontrakt:

Vi eiere af gaarden Hjelmaas overdrager paa arvefæste til P. A. Gjertsen
og efterfølgere til fuld raadighed følgende grundstykker og rettigheder af vor
fælles udmark, der skal træde istedetfor de ham ved arvefæstekontrakt af
26de oktober 1850 erhvervede rettigheder i samme:

1.  Den af P. A. Gjertsen indhegnede havegrund tilligemed et stykke ved
søndre side af samme, der begrænses af en linje, som begynder ved x
i berg ved nævnte havegrunds sydøstre hjørne og gaar derfra s til ø 18 meter
til x i berg, samme retning 14 meter til x i berg –  derfra s.v. 26,3 meter til
x i østre kant af en bergryg – sam. retn. 12 meter til x i berg, sam.
retn. ca. 5 meter til bygdeveien, hvis østre side derfra danner skiftet op-

f. 71b
over 43 meter til sydvestre hjørne af P. A. Gjertsens have.

2.  Det stykke ved Hjelmaasvaagen, som begrænses af en linje, der be-
gynder ved x i en sten i muren ved Vaagens nordvestre bugt, og som gaar
derfra v til s 17,6 meter til x i bergveggen 4,6 meter nordenfor forbrugsfore-
ningens nordvestre hushjørne, – derfra sydefter det sælvgjærdende berg_
braat 53,1 meter til x i samme, – derfra s 66 meter til x paa et
bergbraat, derfra sydvestl. efter bergbraatet 12,6 meter til x i samme
ved nordre side af nordre Leirbakskaret, derfra sydøstl. 15,5 m til
x i bergbraatet ved søndre side af nævnte skar, – derfra sydefter foden
af bergbraatet 76,6 meter til x i samme, – videre sydefter bergbraa-
tet 60 meter til x i samme, – videre fremdeles efter bergbraatet
126,8 meter til x i dette lidt  søndenfor Sognehølen, derfra ø lidt n
58,2 meter til x i berg, samme retn. 18 meter til x i berg, og derfra
sam. retn. ca. 3 meter til sjøen, som videre danner grænsen paa
østsiden.  –  Sydover dette stykke skal en kjørevei 3 meter bred, ibe-
regnet grøfter og skråninger, være forbeholdt Hjelmaas opsiddere, hvil-
ken vei er afmerket for dens vestre side ved 7 anbragte skiftemerker,
hvoraf 3 x i berg og 4 merkestene, og fortsættes fra den søndre skifte-
kors efter stranden til skiftet for søndre side af stykket. – Veien har
ogsaa P. A. Gjertsen uhindret adgang til ar benytte og at nedlægge skin-
negang over samme;  derhos kan han overbygge denne, når fri og uhin-
dret gjennemkjørsel aabnes.

3.  Hjelmaas opsiddere gives ret til i is-tilfælde at «lande» ved ovenbeskrevne
stykke nr. 2, ligesom de skal være forbeholdt landslodretten ved samme.

4.  Et sten-muld- og grustag i brækken ved vestre side af bygdeveien, hvilket
begrænses paa østre side af nævnte vei, paa vestre side af det nærmestværende
bergbraat, – paa søndre side af den beskrevne linje for stykke nr. 2 og paa
nordre side af en linje, der indgaaer fra P. A. Gjertsens sydvestre havehjørne
vest-sydvestl. til tvende i berg anbragte skiftekors i brækken.  Meieribrønden i
ovenomskrevne stykke maa ikke beskadiges eller forurenses, og skal stykket fal-
de tilbage til Hjelmaas opsiddere, når stenen, mulden og gruset i samme
er udtømt.

5.  P. A. Gjertsen gives fri raadighed over den saakaldte maskindam ved
vestre side af stykke nr. 2 tilligemed adkomst til samme ad beleiligste
og korteste sted.

f.  72a
6.  I løbet af 10 – ti – aar regnet fra denne overenskomst skal P.A. Giert-
sen have ret til at borttage sten og muld fra den saakaldte nordre Leirgrov
indenfor de synbare grænser for denne.  Derhos skal han have ret til
i samme tidsrum at borttage mulden, som er henlagt ved sjøen i de tvende
muldhauger paa hver side af «Skjæringen».

7.  Fæsterne for Johan S. Gausereide og P. A. Gjertsens nøsttomter
ved Vaagen forblir uberørte af denne overenskomst som før.

8.  Gjærdepligt for ovenbeskrevne grundstykke skal ikke finde sted, men
kan dog P. A. Gjertsen afgjærde disse, om han saa måtte ønske.

9.  For ovenomskrevne arvefæstede grundstykke og rettigheder betaler P. A.
Giertsen til Hjelmaas opsiddere Kr. 80,-  -otti- kroner aarlig, som erlæg-
ges med halvdelen ved midten af mai og med den anden halvdel ved
midten av novbr. hvert aar.

10.  P. A. Gjertsens tidligere arvefæstekontrakt af 26de oktbr 1850 ophæves
og aflyses samtidig med denne nye arvefæstekontrakts thinglysning og indta-
ges nærværende arvefæstekontrakt i utskiftningsforretningen over gaarden Hjelm-
aas udmark.  Ligeledes aflyses samtlige heftelser, som hviler paa brugene
af Hjelmaas i anledning af P. A. Gjertsens hidtilværende arvefæste paa
Hjelmaas udmark.

11.  Arvefæsteren og hans efterfølgere disponerer uindskrænket over foran
omskrevne grundstykke m.v. og kan han overdrage samme til an-
dre helt eller delvis, om han finder for godt.

12.  Ovenomskrevne arvefæstede grundstykke med rettigheder bliver
at skyldsætte under den for tiden verserende udskiftningsforretning over
Hjelmaas udmark og omkostningerne ved samme at fordele
mellem os kontraherende parter med en halvdel hver.

Saaledes indgaaet bekræfte vi ved vore underskrifter
Hjelmaas, 21de november 1908.
P.A. Giertsen                Ole J. Hjelmås              Ole G. Fyllingsnæs       Ole H.
Hjelmås                        Erik H. Hagesæter iflg. fuldmagt                       Marthe A. Hjelmaas

Da indtrådt snefald hindrede foretagelse af boniterings-
arbeidet, måtte man udsætte hermed til senere berammet møde.
Samtlige lodeiere samtykkede i og vedtog at Berge N. Espeland herefter
skal fungere under den hele udskftningsforretning over gaarden Hjelmaas.

f. 72b
Hjelmaas den 21de novbr. 1908
Chr. Ø. Berven L. N. Seim        Berge N. Espeland.


folio   73b-75a

f. 73b
Aar 1909 den 30te mars gjenforetokes den un-
der 21, november f.a. utsatte utskiftningsfor-
retning over gaarden Hjelmaas ind- og ut-
mark i Hammer herred ved samme retsper-
sonale som i sidstavholdte session.  Tilstede
var Ole Jakobsen og Ole Haldorsen, hvorimod
de øvrige opsiddere uteblev.  Formanden
fremlagde karterne over gaardens ind- og ut-
mark samt gjorde de møtende parter bekjend-
te med, at boniteringen av skiftefelterne nu
agtedes foretagen;  og at de, om de ønskede det,
havde anledning til at overvære samme.
Retten begav sig ut i utmarken og foretok
boniteringen, med hvilken man fortsatte
til og med den 3de april, da al utmark med

f. 74a
undtagelse av torvmarken var boniteret.  For-
retningen blev derpaa udsat til gjenforetagel-
se hersteds førstk. tirsdag den 6te april da en
av utskftningsmændene havde uopsættelige
forretninger at vareta i mellemtiden.
Chr. Ø. Berven             L.N. Seim         Berge Espeland

Den 6te april 1909 fortsattes utskiftningsfor-
retningen paa gaarden Hjelmaas i Hammer ved
samme retspersonale.  Boniteringen fortsattes
av indmarken i overvær av Ole Jakobsen, Ole Haldor-
sen og Ole Gutormsen, og da man onsdag aften den
7de april var naaet til fig. no 123a, blev den gjenvæ-
rende del av boniteringen utsat til gjenforeta-
gelse tirsdag den 13 april kl. 10 fm. grundet
paaskehøitidens indtræden.
Chr. Ø. Berven              L. N. Seim        Berge Espeland

Den 13 april 1909 fortsattes utskiftnings-
forretningen over gaarden Hjelmaas i Hammer
ved samme retspersonale.  Boniteringen av
indmarken fortsattes og tilendebragtes, hvorefter
man i lodeiernes overvær med undtagelse av Mar-
tha Andersdatter foretok undersøkelser av de i ut-
marken værende brændtorvmyrer.  Boniteringen
saavel av indmarken som utmarken indtages
i forbindelse med beregningerne og fik saadant
utfald, idet man forbeholder sig adgang til
omboniteringer, om dette under utlodnin-
gen ansees fornødent:

Fra nabogaarden Fyllingens opsiddere irettelag-
des en skrivelse angaaende stemmen for Hjelmaas
og Træsvandet av saadant indhold:  Retten
besluttede i anledning denne skrivelse, at man
senere under forretningen skal behandle og
indtage de bestemmelser eller forbehold, som
maatte findes fornødne angaaende dette

F. 74b
punkt.  Retten optok foreløbige for-
handlinger angaaende skifteplan saavel for
ind- som udmark hvorunder samtlige lod-
eiere var tilstede.  Erik H. Hagesæter møtte for Mar-
tha Andersdatter ifølge tidligere meddelt fuldmagt.
Man besluttede at udregne et planutkast i hen-
hold til de herom stedfundne foreløbige forhand-
linger og paa grundlag herav at gjenoptage
planspørgsmaalet til endelig avgjørelse naar
saadant planutkast foreligger.

I henhold til vedk. parters forlangende fore-
tok retten derefter skyldsætningsforretning av
de til P. A. Giertsen ved arvefæstekontrakt av 21
november f.a. overdragne grundstykker ved Hjelm-
aasvaagen.  Denne arvefæstekontrakt, der skal træ-
de istedet for P. A. Giertsens arvefæstekontrakt av
26 oktober 1850, er indtaget i nærværende ut-
skiftningsforretning og ideholder saavel fornø_
den beskrivelse som bestemmelser iøvrigt disse grund-
stykkers overdragelse vedkommende.  Parsellerne
der gaves brugs no. 6, skjønnedes at utgjøre 1/33 av hele gaarden Hjelm-
aas og tilfalder saaledes en skyld av 16 øre, og
da disse parseller er en del av gaarden Hjelmaas
fælles utmark og saaledes eies i forhold til bruke-
nes gamle smørskyld, blir parsellernes skyld at
fratrække brukene av Hjelmaas i saadant forhold:
Bruks no 1, Ole Jakobsens, for 7/16 eller 7 øre, hvorefter bru-
ket faar en gjenværende skyld av 2 mark 16 øre.
Bruks no 2, Martha Andersdatters, for 1/16 eller 1 øre, hvorefter
bruket faar en gjenværende skyld av 31 øre.
Bruks no 3, Ole Haldorsens, for 4/16 eller 4 øre, hvor-
efter dette bruk faar en gjenværende skyld av 1 mark 30 øre,
og bruks no 4, Ole Gutormsens for 4/16 eller 4 øre, hvorefter
bruket faar en gjenværende skyld av 1 mark 30 øre.
Det bevidnes, at parsellerne har en værde, der dæk-

F. 75a
ker tvangsalgs- og inddrivelsesomkostninger i hen-
hold til loven.  Da intet videre for nærværende
var at foreta, førend de fornødne beregninger
var utførte, blev derpaa forretningens videre
behandling utsat til gjenforetagelse efter ny
berammelse.

Ved forhandlingerne eller protokollationen
havdes intet at bemerke.
Hjelmaas den 15 april 1909.
Chr. Ø. Berven             L. N. Seim        Berge Espeland


folio 119b-129a

F. 119b
Aar 1909 den 11te november gjenforetages den
under 15de april d.a. utsatte utskiftningsfor-
retning over gaarden Hjelmaas i Hammer
ved formanden Chr. Ø. Berven og de ved
forretningen fungerede mænd gaardbrukerne
Lars N. Seim og Berge N. Espeland.  Hvorda
fremlagdes de ved forretningen benyttede Karter,
hvorpaa nu i henhold til sin stedfundne hand-
tering, beregninger og utkast til skifteplan er
utarbeidet.  Fremmøtte vare Ole Jakobsen, Ole
Haldorsen og for Ole Gutormsen Ole Iversen
Kaalaas ifølge fuldmagt meddelt personlig i
rettens paahør;  derhos mødte Erik Hansen
Hagesæter for Marta Andersdatter ifølge
tidligere meddelt fuldmagt.  De ut-
arbeidede skifteplaner blev derpaa forelagt til
forhandling, hvorunder parterne opfordredes til at
uttale sig om samme, forsaavidt som de hadde
noget at bemerke derimot.  Parterne anførte derpaa
følgende:  Ole Haldorsen syntest, at skiftelinjen i
indmarken mellem ham og Ole Jakobsen var lagt
for nær hans lade, og henstillede til retten at forse
dette forhold og foreta den fornødne endring ved sam-
me.  I øvrigt hadde han intet at bemerke ved de
foreliggende skifteplaner.  Ole Iversen paa Ole Gutorm-
sens vegne paastod skiftelinjen i indmarken
mot Ole Jakobsens bruk flyttet lengere vest
og lagt saaledes, at den falder midt mellem Ole
Jakobsens vaaningshus og Ole Gutormsens
lade.  Angaaende skifteplanen i utmarken

F. 120a
begjærte han tilført følgende:  «Den del av utmark-
en, som ligger østenfor bygdeveien og som ligger
umiddelbart ind til indmarken fra et punkt
nordenfor markesgjærdet til «Kalvetræ» og herfra forbi
Giertsens have og like til det uttadde fællesskab ved sjøen,
skal fordeles likeligen mellem lodeierne paa Hjelmaas efter deres skyld-
forhold uten hensyntagen til fordelingen av den øvrige
utmark, hvorom var fremsat begjæring ved forretningens
inkamination.»    Ole Jakobsen fremsatte forlangende om,
at skifteplanen i utmarken maatte bli forandret
saaledes, at skiftelinjen blev lagt over «Hedlesaasen» og
lidt søndenfor Hjelmaasvandets ende til «Erkjærre»
hvorved hans bruk ville bli en del skrapmark,
som han formente dette var blit formeget tillagt av;
Iøvrigt hadde han intet at bemærke ved de foreliggende
skifteplaner.  Erik H. Hagesæter paa Marta Andersdatters
vegne hadde intet at bemærke mot de foreviste skifte-
planer.  Retten tillike med lodeierne begav sig derpaa
ut i marken, hvor endelig utstikning av skiftelinjerne
foretages, og hvorunder mand tok de paaklagede forhold
under overveielse.  Efter gjentagne ventilasjoner mellem
retten om de foreliggende skifteplaner og om de mod
samme fremkomne bemærkninger, besluttede men en-
stemmig at fastholde  planutkastene, dog med den
forandring, at den av Ole Haldorsen paaklagede
skiftelinje i indmarken bestemtes at skulle lægges
lidt længer vest fra hans lade for at forebygge, at
veipassagen dersteds ikke skulde bli for snever.  Naar
retten iøvrig ikke fandt at kunne foreta forandring-
er med skifteplanerne, som av de øvrige lodeiere begjært,
skal man til begrundelse herfor anføre følgende:
Angaaende Ole I. Kalaases forlangende om flytning
av skiftelinjen i indmarken, som av ham begjært, fandt
retten, at denne skiftelinje allerede nu, som den
foreligger, er trukken nær nok Ole Jakobsens

F. 120b
huse eller tun, og at der mellem omskrevne skifte-
linje og Ole Gutormsens lade skjønnedes at være fuld
tilstrækkelig avstand for bekvem vei og ferdsel.  Hvad
den av Ole Iversen Kaalaas fremførte paastand angaaende
skifteplanen i utmarken betræffer, fandt retten, at
de felter av samme, som med hensyn til beliggenhet
og kvalitet skjønnedes at være av størst værdi ikke
helt indesluttes i den av ham angivne ramme, men
at der ogsaa i samenhæng hermed er tillagt Ole Gutorm-
sens bruk en værdifuld og bekvemt beliggende strækning
søndenfor den saakaldte «Isvei» og sydover «Erkjærre».  Derhos
fremgaar det av utskiftningsberegningerne, at Ole
Gutormsens bruk, saaledes som skifteplanen foreligger,
har faaet utlagt ikke uvæsentlig mere av den i det
hele skiftefælt værende værdifulde jord, end det i forhold
til skylden tilkommer.  Iøvrig kan retten ikke indse,
at Ole Gutormsens lod i utmarken vilde forbedres ved
at strække denne helt op til bøgjærdet, saaledes som
der i forbindelse med planspørsmaalet dersteds ogsaa har
været begjært, da hans lod hverken med hensyn til
adkomst eller utlæg av jord paa nogen maate derved
skjønnes at bli forbedret.  Ole Jakobsens anførsel an-
gaaende skifteplanen i utmarken fandt retten
heller ikke at kunne ta til følge, da de strækninger av
det hele skiftefælt, som er tillagt hans bruk, skjønnedes
saavel med hensyn til beliggenhet som kvalitet, nogen-
lunde at tilsvare den ham tilkommende andel av
samme.  Retten har ikke undlat at gjøre opmerksom
paa, at den av parterne, som ifølge beregningerne
og rettens opfatning av forholdene er mindst heldig
stillet saaledes som skifteplanen i utmarken fore-
ligger, er Ole Haldorsen, og har retten til ordning
av dette forhold paapekt som en utvei at tildele
Ole Gutormsen den saakaldte «Øinæ» og istedet
for denne at tildele Ole Haldorsen en del mere

F. 121a
av den bedre jord ude paa «Hedlesnæsset», men efter
at være forelagt dette spørsmaal, foretrak Ole Haldor-
sen uttrykkelig heller at beholde de felter av fællesskapet, som
ved skifteplanen er tildelt hans bruk, og som han paa henstilling
fra administrator, antok og vedtok.

Skiftelinjerne blev derpaa anmærkede i marken
og beskrevne saaledes, som følger.
                                                                                                                                                                    GRENSER

A          i indmarken

1ste skiftelinje mellem ltr. a Ole Jakobsens bruk paa
vestre side og ltr. c Ole Haldorsens hovedteig paa østre
side begynder i mærkestenen ved bøgjærdet paa østre side
av «Gjeileledet og gaar derfra n.n.ø. 39,2 mr til mærke-
sten, videre samme retning 46,7 mr. til do og derfra 39,9
mr. til mærkestenen paa haugen sydvest for Ole Jak-
obsens vaaningshus, hvor denne linje ender, og hvor
2den skiftelinje fremdeles mellem litr. c Ole Haldorsens hovedteig
paa søndre side og litra d Ole Gutormsens bruk paa
nordre side begynder og gaar ø til n 19,5 mr til mærke-
sten, same retn. 44,6 mr. til do, same retn. 28,6 mtr
til do., same retn. 20,1 til do, same retn. 25,9 metr til do,
sam. retn. 8,5 mtr til x i berg og derfra sam. retn.
ca. 5 mtr. til sjøen, hvor linjen ender.
3die skiftelinje mellem litr. a Ole Jakobsens bruk
paa vestre side og ltra d Ole Gutormsens do paa
østre side begynder i sin skiftesten paa linjen sydost for
Ole Jakobsens vaaningshus hvor første linje
ender og hvor anden linje ligeledes begynder, og
gaar n n v  51,3 mtr til mærkesten, sam. retn.
63,5 mtr til do ved nordre Kant av «Storekro»,
sam. retn. 62,0 mtr til mærkesten, sam. retn.
63,2 mtr. til x i berg paa «Ekerleitet»;  sam. retn.
74,3 mtr til mærkesten, sam. retn. 68,3 mtr.
til x i berg, og derfra same retn. 4,2 mtr til mærkesten
hvor linjen ender, og hvor
4de skiftelinje fremdeles mellem ltr. d Ole Gutorm-

F. 121b
sens bruk paa østre side og ltr. b enken
Marta Andersdatters bruk paa motsatte side
begynder og gaar n n v 53,9 mr til mærkesten og derfra
sam. retn. 54,8 mtr. til mærkesten paa «Aasbakken»,
hvor denne linje ender, og hvor
5te skiftelinje fremdeles mellem ltr. b enken
Marta Andersdatters bruk paa vestre side og ltr. c
Ole Haldorsens biteig av Aasen paa motsatte
side begynder og gaar  n n v  54,7 mtr. til mærke-
sten, sam. retn. 76,5 mtr til  x i en
bergnakke, og derfra sam. retn. 2,3 metr. til Aas-
garden eller grænsen mot nabogaarden Fyllingen,
hvor linjen ender.
6te skiftelinje mellem ltr. d Ole Gutormsens
bruk paa søndre side og ltr. c  Ole Haldorsens biteig
av Aasen paa motsatte side, begynder i den
skiftesten paa «Aasbakken», hvor 4de linje ender
og femte do likeledes begynder, og gaar derfra  ø til n
33,0 m til mærkesten paa Aashaugen, sam. retn.
43,0 mtr. til mærkesten, sam. retn. 16,7 mtr.
til mærkesten i «Aastabrotet»;  sam. retn. ca. 35 mtr.
til  x i en stor sten ved fjæren og derfra sam. retn. til søen.
7de skiftelinje mellem ltra.  a  Ole Jakobsens bruk
paa søndre side og ltr.  b enken Marta Anders-
datter do paa nordre do begynder i den
mærkesten hvor 3die linje ender og 4de do
likeledes begynder og gaar derfra v. lidt s. 30,0 mtr.
til mærkesten, sam. retn. 25,0 mtr til do, sam.
retn. 38 mtr. til do i «Storeutgjærdet», sam. retn.
29,2 mtr. til mærkesten ved bøgjærdet paa den saakaldte
«Undegjellen», hvor linjen ender:

B          i utmarken.

8de skiftelinje mellem ltr  a  Ole Jakobsens hoved-
teig av utmarken på søndre og østre side og ltr.

F. 122a
b  enken Marte Andersdatters utlagte andel av utmark-
en paa motsatte sider begynder i sin skiftesten ved
bøgjærdet paa «Undegjellen», hvor 7de linje i indmarken
ender og gaar derfra  s  lidt  ø  67,5 mtr. til mærkesten,
same retn. 50,6 mtr. til  x  i en bergnakke, sam. retn.
27,7 mtr. til  x  i fast berg, sam. retn. 92,0 mtr.
til  x  i berg, sem. retn. 76,5 mtr. til mærkesten ved
østre ende av Kalvetræhaugen, sam. retn. 44,5
mtr. til mærkesten, sam. retn. 73,2 mtr. til
mærkesten lidt ovenfor bygdeveien, derfra  v  til  s
23,5 mtr. til  x  i sten, sam. retn. 7,1 mtr. til  x i
berg, og derfra sam. retn. ca. 3 mtr. til og ut i
Hjelmåsvandet, hvor linjen ender.
9de skiftelinje mellem ltra.  a  Ole Jakobsens bruk paa
nordvestre og ltr.  c  Ole Haldorsens do  paa motsatte
side begynder i den skiftesten ved bøgjærdet paa østre
side av Gjeileledet, hvor 1ste skiftelinje i indmarken
likeledes begynder, og gaar derfra  s.v.  til  s  25,5 mtr. til
x  i berg sam. retn. 70 mtr. til  x  i berg paa Skrotberg-(Skrubberg- ?)
brotet og derfra sam. retn. 37,5 mtr. til  x  i en
bergskolt under nævnte brot, hvor samme linje ender,
og hvor
10de skiftelinje fremdeles mellem litr.  c  Ole Haldor-
sens bruk paa nordøstre side og ltr.  d  Ole Gutorm-
sens bruk paa motsatte side begynder og gaar  s s ø  lidt
ø  74,2 mtr. til mærkesten, sam. retn.  51,9 mtr. til
mærkesten og derfra sam. retn. 45,2 mtr til
mærkesten ved nordøstre hjørne av P. A. Gjertsens
have, hvor linjen ender idet nævnte haves gjærde
i øvrig begrænser saavel Ole Haldorsens eiendom paa
østre side, som Ole Gutormsens paa nordre og
sydvestre side til den tidligere beskrevne linje for
Gjertsens arvefæstede grund ved Hjelmaasvaagen.
11te skiftelinje mellem ltr.  a  Ole Jakobsens bruk

F. 122b
paa nordvestre og videre nordre side og ltr.  d  Ole
Gutormsens bruk paa motsatte side begynder i den
skiftekors under Skrotbergbrotet (Skrubbergbraatet ?) hvor 9de linje ender og
10de do likeledes begynder og gaar derfra i  s.  v.  til  s.  28,3 mtr.
til mærkesten, sam. retn. 29,5 mtr. til mærkesten
ved nedre sde av bygdeveien, herfra  s.  93,3 mtr. til
x  i berg, sam. retn. 55,3 mtr. til mærkesten, sam.
retn. 56,3 metr. til do paa Erkjærre, sam. retn.
50,8 metr. til  x i berg sam. retn. 62,7 mtr. til mærke-
sten, sam. retn. 67 mtr. til  x  i sten, sam. retn.  73,2
mtr til mærkesten, sam. retn. 74,8 mtr til mærke-
sten lidt vestenfor Apalveien, herfra  v  til  s  41,7 mtr.
til  x  i berg, sam. retn. 36 mtr. til  x  i bergbrotet paa
østre side av Litle-Hedlesaasen, sam. retn. 38,7 mr.
til  x  i berg paa Litle-Hedlesaasen, sam. retn. 36,6
mtr. til mærkesten, sam. retn. 108 mtr. til  x  i
berg, sam. retn. 48,2 mtr. til mærkesten, sam.
retn. 32,6 mtr. til do., sam. retn. ca. 20 mtr. til
x  nede i Vaagsberget og herfra sam. retn. uti Hauk-
aasvandet, hvor linjen ender.
12te skiftelinje mællem ltr.  d  Ole Gutormsens bruk
paa nordre sde og ltr.  a  Ole Jakobsens biteig paa
søndre side, begynder ved sjøen og gaar  v  til  s  1,5 mtr.
til  x  i berg ved Vetterstøen, sam. retn. 35 mtr. til  x 
i berg i Vetterstøhaugen sam. retn. 38,5 mtr til
mærkesten, sam. retn. 58 mtr. til  x  i berg, sam.
retn. 65,3 mtr. til  x  i berg søndenfor Skarstenen, sam.
retn. 42,2 meter til x i berg i Hyljamyren, sam. retn.
32,7 mtr. til  x  i berg, sam. retn. 26,6 mtr. til  x 
i berg ved vestre Kant av Ormhaugen, sam. retn.
55,3 mtr. til  x  i berg, sam. retn.  71 mtr. til mærke-
sten, sam. retn. 29,1 mtr. til  x  i berg paa Espaasen,
sam. retn. 40,5 mtr. til mærkesten, og derfra
sam. retn. 30,6 mtr.  x  i berg for nordøstre
hjørne av det til Mikkel Myr

F. 123a
bortfæstede grundstykke mellem Haukaasvandet
Hillesvaag, hvor linjen ender.
13de skiftelinje mellem ltr.  a  Ole Jakobsens biteig paa
nordre side og ltr.  c  Ole Haldorsens teig i Hidlesnæsset
paa søndre side begynder i  x  i en stor sten i Hillesvaag-
skaret og gaar derfra  ø n ø  36,3 mtr til mærkesten
paa Klubben, sam. retn. 50,5 mtr. til mærkesten
ved vestre side av Sætervikdalen, sam. retn. 28,5 mtr. til
x  i berg, sam. retn. 14 mtr til  x  i berg oppe paa Sætervikbrotet,
sam. retn. 22,7 mtr. til  x  i berg, sam. retn. 33,5
mtr. til  x  i berg sydøst for Sættrevikh(a)ugen, sam. retn. 74,6
mtr. til  x  i berg i Skjæringsmyren, sam. retn. 76,1
mtr. til  x  i berg, sam. retn. 15,9 mtr. til  x  i berg og
derfra sam. retn. ca. 2 mtr. til sjøen, hvor linjen ender.

Til fællesskap for samtlige bruk efter gammel
skyld utlagtes et stykke ved Hjelmaasvaagen, der paa sydvestre
og nordre side begrænses av P. A. Gjertsens arvefæstede
grundstykke og forøvrig av en linje, der udgaar fra
x  i berg ved nævnte P. A. Gjertsens sydøstre gamle have-
hjørne og gaar  ø n ø  79. mtr til mærkesten paa
Nøstbakken, sam. retn. 49,7 til  x  i berg paa Juvik-
brotet og derfra ca. 17 mtr. til sjøen i Juviken, hvor
linjen ender.  Samtlige indenfor det saaledes beskrevne
fællesstykke eksisterende rettigheter eller forpliktelser for-
blir uberørte av denne forretning som før.

Til fællesskap for samtlige bruk utlagdes et stykke
beliggende mellem Haukaasvandet og Hillesvaagen,
begrænset paa vestre side av skiftet mot Midtgaards
utmark og iøvrigt av en linje, der begynder ved Haukaas-
vandets sydøstre ende og gaar herfra  ø s ø  ca. 1,5 mtr til
x  i berg, sam. retn. 13,5 mtr. til mærkesten, sam. retn. 
11,3 mtr. til  x  i berg,  derfra  s s ø  8 mtr. til  x  i nordre
ende av det saakaldte «Hamrabrot», derfra sydøstlig
efter nævnte brots selvgjærdende bøininger til  x  ved foten
av bergbrotet, derfra  s ø  30 mtr til  x  i berg lidt ovenfor

F. 123b
fabrikeier M. Myrs vei, derfra  n ø  ca. 27 mtr. til  x
i berg, videre sam. retn. 34,5 mtr. til  x  i en stor
sten i Hellesvaagsskaret, derfra sydøstlig over nævnte
skar 6 mtr. til  x  i berg, derfra syd efter det selvgjærdende
brots bøininger til  x  i berg, derfra sydsydøstlig 30 mtr.
til do, derfra lidt sydligere 24 mtr til do og derfra lidt
østligere ca. 13 mtr. til  x  i berg ved ved sjøen, hvor
linjen ender.  De av fabrikeier M. Myr erhvervede rettig
heter indenfor det saaledes beskrevne fællesstykke forblir
uberørte av denne forretning som før.

Den saakaldte «Øina» og «Kraakø» er tildelt
Ole Haldorsens bruk.  Maasholmen i Hjelmaasvandet
er tildelt Ole Jakobsens bruk, og Lyngholmen i nævnte
vand Marta Andersdatters do.  De øvrige ved det ut-
skiftede fællesslaå liggende skjer skal tilhøre eieren
av det land, hvortil det nærmest er beliggende.

Avstandene mellem de i nærværende forretning
beskrevne skiftemærker er overalt maalte omtrent efter
markens fald og samtlige beskrevne mærkestene for-
synede med saakaldte vidnestene.

                                                                                                                                               GJERDEPLIKT
GJÆRDEPLIGTENS FORDELING

A          i indmarken

Samtlige bruk har at holde bøgjærde overalt for
egen mark, hvor ikke saadant gjærde paahviler nabogaard,
og er forskjellene mellem avstaaet og erholdt bøgjærde
likvideret i skiftelinjene.  Av disse gjærder enken Marta
Andersdatter 42 mtr. av 7de linje regnet fra dens utgangs-
punkt.  Ole Jakobsen gjærder hele 1ste linje samt 54 mtr.
av 3die linje regnet fra dens utgangspunkt og resten av
7de linje.  Ole Gutormsen gjærder 73 mtr. av 2den linje fra dens utgangspunkt regnet,
resten av 3die linje, hele 4de linje og hele 6te inje.
Ole Haldorsen gjærder resten av 2den linje og hele 5te
linje.

B               i utmarken

Hvert bruk har at holde grænsegjærde mot

F. 124a
nabogaard for egen eiendom, forsaavidt de dele av disse
angaar som ikke paahviler tilstøtende nabogaard.  Forskjellen
mellem avstand og erholdt grænsegjærde er likvideret i
skiftelinjene.  Av disse har enken Marta Andersdatter at
gjærde 271 mtr. av 8de linje fra dens søndre vinkel
ovenfor bygdeveien og nordover.

Ole Gutormsen gjærder 297 mtr av 11te linje fra
dens utgangspunkt regnet, hele 12te linje og videre fra
dennes endepunkt og sydefter Hamrabrotet paa østre side
av det utlagte fællesskap til et gjærdemerke ( x i bergbrotet )
hvorfra fabrikeier M. Myr paa Hjelmaases vegne har paatat
sig at holde gjærde saavel videre sydefter den beskrevne linje
i Hamrabrotet til sjøen som e den Hjelmaas opsiddere
paahvilende gjærdepligt i grænsen mot Ingval Midtgaard
fra sjøen op til  x  i en stor sten ved elven eller grænsen.
Derhos har Ole Gutormsen at holde gjærde fra søndre side av Stemmen
og nordover saa langt fornødiges for fredning av sin eien-
dom.

Ole Jakobsen gjærder 25 meter av 9de linje, regnet fra dens utgangspunkt, resten av 8de linje og
resten av 11te linje samt 178 meteer i grænsen mot
Sætre nordenfra regnet, endvidere har han at holde
gjæ(r)der paa begge sider av bygdeveien mellem 8de og
4de linjes skjæringspunkter over denne. 

Ole Haldorsens gjærder resten av 9de linje, hele 10de og
hele 13de linje samt i linjen for den fælles utlagte oplags-
plass ved N(a)ustbakken.  End videre har han at gjerde 56 mtr
fra Stemmen og sydover i grænsen mot Berge Midtgaard.

Ole Haldorsen har at holde grind for sin gaardsvei
i 1ste skiftelinje, men iøvrig har enhver av parterne
at holde fornødne led eller grinder i egner gjærder.

Gjærderne skulle være opført i lovfør stand for ind-
markens vedkommende inden 1st oktober 1914 og for ut-
markens vedkommende inden samme dato 1920.

Siddes gjærdepligten overhørig, kan tilstøtende nabo,

F. 124b
som dermed finder sig brøstholden, besørge disse
opførte paa den eller de forsømmeliges bekostning og
holde sig skadesløs hos vedkommende efter regning eller
i mangel av overnskomst herom efter skjøn.  For
beløp, bestemt ved saadant skjøn, kan eksekveres.

I erstatning for avstaaet opført bøgjerde tilstædes
Ole Gutormsen Kr. 205,77, der betales av Ole Jakobsen
58,44, av Ole Haldorsen med 133,17 og av Marte Anders-
datter med Kr. 14,16.  Ivar Jakobsen Fyllingen tilstædes
i samme anledning Kr. 5,00 der betales av Marta
Andersdatter.  Samtlige disse beløp erlægges under eksekutions
tvang, naar de nye gjerder i indmarken er opførte og
overtadde.

I erstatning for mottat opført grænsegjærde betaler
enken Marta Andersdatter til Ole Haldorsen Kr. 34,66,
til Ole Gutormsen Kr. 34,66 og til Lars Vikingsen Fyllingen Kr. 0,66.
Ole Jakobsen betaler i samme anledning Lars Vikingsen
Fyllingen Kr. 14,33.  Disse beløp erlægges likeledes under
eksekutions tvang, naar de nye gjærder i utmarken
er opførte.  Indtil de nye gjærder saavel i indmark som
i utmark er opførte, plikter samtlige vedkommende
parter saavel av Hjelmaas som av Fyllingen at ved-
likeholde de dem tidligere paahvilende gjærder som før.

Fordelingen av fællesgjærdet mellem gaarden Hjelmaas
og Fyllingen er skeet saaledes, at den tilstøtende eier mot
indmarken, Ivar Jakobsen Fyllingen, er tilpligtet
at gjærde strækningen fra 5te skiftelinjes endepunkt
nedover til elven, og Lars Vikingsen Fyllingen stræk-
ningen mot Fyllingens utmark fra nedsat
mærkesten ved søndre side av gjærdet paa Stemmenæset
og østover til  Lonene.

                                                                                                                                               TORV
TORVMARKENS FORDELING

Ole Haldorsen tildeltes den midtre del av Litle-Helles-
aasmyren, begrænset paa nordre side av 11te skifte-
linje og paa søndre side av en linje, der begynder

F. 125a
ved  x  i en sten  7 mtr nordenfor Ole Gutormsens
torvhus og gaar derfra  v s v  31,5 mtr. til mærkesten paa
myren og herfra sam. retn. 16,8 mtr.  til  x  i berg
ved myrens vestside, hvor linjen ender.  Derhos tildeles
han de torvmyrer eller dele av samme ved Sætres-lonene
i nordvestre hjørne av utmarken, som begrænses av en
linje, der begynder ved  x  i berg ved sydvestre hjørne av en
bergrygg i myren og gaar derfra   s  til  ø  til mærkesten
paa myren, videre sam. retn. 59 mtr. til  x  i berg ca. 7
mtr. vestenfor Ole Jakobsens torvhuses nordvestre hjørne,
derfra   v  til  s  til  x  i berg ca. 9 mtr. syd fra Ole Haldorsens
torvhus, videre sam. retn. 16,7 mtr. til  x  i berg og derfra
sam. retn. til grænsen mot Sætre.

Enken Marta Andersdatter tildeltes en liten torvmyr
paa vestre side av Hjelmaasvandet paa Kartet betegnet
med fig. nr. 164.  Ombeskrevne brandtorvmyrer
eller dele av damme begrænses foruten av de beskrevne
skiftelinjer av myrenes landsider.  Ole Haldorsen har ret
til foruden vei, tørre plads og opsettelse av torvhus paa
bekvemme steder ved sin utlagte andel av Litle Hedles-
aasmyren, medens han hermed har at holde sig
indenfor den beskrevne linje for hans utlagte torvmose
ved Sætre-lonene.  Marta Andersdatter har likeledes
ret til fornøden tørreplass og torvhus-tomt ved den
hende tildelte brændtorvmyr paa vestre side av Hjelm-
aasvandet.  Samtlige de i fremmed lod utlagte
brændtorvmyrer eller dele av samme skal, naar brændtorv-
en er uttømt, falde tilbake til eieren av den lod,
hvori de er beliggende.  Roten i de saaledes utlagte
brændtorvmyrer skal følge torven.

                                                                                                                                                                     VEIER
Følgende veie bestemtes som herefter gjældende
saavel i ind- som i utmark:

1.  Gaardsveien fra bygdeveien opover forbi Hjelmaases tun
og vider nordover til 6te skiftelinje.  Veien skal
derefter følge langs østre side av 3die skiftelinje

F. 125b
paa strækningen fra det sted i tunet, hvor
den skjæres av næv(n)te linje og nordover til Lind-
ækrestykket, hvorfra den skal følge den gamle
veilinje nordover til den atter skjæres av 3die
skiftelinje, hvorfra den saa endelig skal følge
østre side av 3die og 4de skiftelinjer til utgangs-
punktet av 6te do.

2.  Den gamle kjørevei for Ole Haldorsens bruk fra vei no. 1 søndenfor Ole Jakob-
sens tun og sydøstover til 1ste skiftelinje.

3.  Kjørevei fra bygdeveien ved meieriet sydover tegl-
værksplanen og videre efter nedsatte mærkestener
for veiens vestre kant over «Skjæringen» forbi Yste-
bækken til en nedsat mærkesten ca. 90 meter sønden-
for 13de skiftelinje.

4.  Kjørevei fra nederste sving av vei no 1 sydøstover
til 9de og 11te skiftelinje, hvor Ole Haldorsen paa østre
og Ole Gutormsen paa vestre side av 10de linjes utgangs-
punkt tager egne indkjørselsveie hver til sin eiendom.

5.  Den gamle vei fra «Aasgaren» sydover til vei no
1 ved 6te skiftelinjes utgangspunkt.

6.  Den gamle gangsti fra Nøstbakken nordover
til svingen av vei no 1 vestenfor bø-
gjerdet.

7.  Den gamle saakaldte Isvei fra bygdeveien til
Hjelmaasvandet.

8.  Den gamle vei fra bygdeveien ved vestre side
av Gjertsens have forbi søndre ende av Hjelm-
aasvandet til «Va».

9.  Den gamle vei fra bygdeveien ved utgangs-
punktet av vei no 6 og sydover østre side av Er-
kjærre, over Erhaugen, forbi Storstenen og
gjennem Hellesvaagsskaret til Hellesvaagen.

10.  Den gamle vei fra Hjelmaasvaagen forbi Groven,
efter «Apalveien» og videre til stemmen ved søndre
ende av Haukaasvandet.

F. 126a
11.  Gangsti for Ole Haldorsens bruk fra vei no 9 nor-
denfor Sætvikhaugen sydover forbi østre side av
nævnte til 13de skiftelinje.

12.  Gangsti fra endepunktet av vei no 10 sydover
til det utlagte fællesstykke under «Hamrene».

13.  Den gamle vei fra Hjelmaasvandet op til vei no 8
ved Mosingskaret.

14.  Vei fra «Lille-Hillesaasmyren sydover til vei no 10.

15.  Gangsti fra bygdeveien ned til Hjelmaasvandet
ved de saakaldte Vasnaust. 

Samtlige ovenbeskrevne kjøreveie kan utlægges i
en bredde av 2,5 meter mellem grøfter og skraaninger.

Vei no 1 fra bygdeveien op til nordre hjørne av
Ole Gutormsens lade oparbeides og vedlikeholdes
som god kjørevei av Ole Jakobsen med 6/15, av Ole
Haldorsen med 4/15, av Ole Gutormsen med 4/15 og av
Martha Andersdatter med 1/15.  Resten av denne vei
fra nævnte sted og nordover til 6te skiftelinje opar-
beides og vedlikeholdes likeledes som god kjørevei
av Ole Haldorsen med 3/7, av Ole Gutormsen med
3/7 og av Martha Andersdatter med 1/7.

Vei no 4 oparbeides av Ole Haldorsen og Ole Gutorm-
sen med en halvdel hver, naar nogen av dise parter
forlanger det, hvorefter vedlikeholdet av denne vei
sker med likeledes en halvdel fra hver av dem.

Vei no 3 eller veien fra Hjelmaasvaagen sydover til
Hellesnæsset, der er utlagt til bruk kun for de 3
største bruk av Hjelmaas, kan forlanges oparbei-
det fra 1ste mai 1918, naar to av nævnte bruks eiere
forlanger det, og skal isaafald saavel
oparbeidelsen som det fremtidige vedlikehold av
veien utføres med 1/3 -en trediedel- fra hver av
de 3 eiere.  Materiale til samtlige kjøreveies
oparbeidelse og vedlikehold skaffes av vedk. parter
efter de samme forholdstal som for oparbeidelsen og

F. 126b
vedlikeholdet bestemt.  Ole Jakobsen har at fore-
staa veiarbeidene for vei no 3 samt av vei no 1
paa strækningen fra bygdeveien op til nordre hjør-
ne av Ole Gutormsens lade.  Resten av denne vei
nordover til 6te skiftelinje har Ole Haldorsen at fore-
staa.  Disse veiarbeider utføres i arbeidsterminer saa-
ledes, at mindst 6 arbeidsdage hver vaar i mai maaned anvendes
til oparbeidelsen av den søndre del av vei no 1 og
mindst 6 dage hver høst i oktober maaned til nordre del av samme
vei og til oparbeidelsen av vei no 3 anvendt mindst
12 dage -alt aarlig, indtil veiene ere oparbeide-
de.  Fornødne omkostninger ved veiarbeiderne saa-
som til redskapshold, mineramunition m.v. tilsva-
res av parterne efter samme forholdstall som oven-
for bestemt for oparbeidelsen.  Ole Jakobsen og
Ole Haldorsen og eftermænd paa deres bruk har at
varsle sine medeiere til ovenomskrevne veiarbeider
mindst 3 dage forut for hver arbeidstermins begyn-
delse og at bestemme hvorledes arbeiderne skal utfø-
res samt at føre regnskap over dagsværk og øvri-
ge omkostninger veiarbeiderne vedkommende.  Und-
later nogen av parterne at tilsvare sin tilplik-
tede del av omskrevne veiarbeider eller at forestaa samme kan hvemsom-
helst av de i dette arbeidet interesserede parter be-
sørge samme utførte paa den eller de forsøm-
meliges bekostning beregnet til 3,00 pr. for-
sømt dagsværk.  For regning saavel over forsøm-
te dagsværk som over uerlagte andele av fornød-
ne omkostninger veiarbeiderne vedk. kan exekveres.

Naar den prosjekterede bygdevei utover Hjelmaas
utmark forbi Hillesvaag er anlagt, skal vei no 9
fra Groven nordøstover til bygdeveien og vei no 10
fra Groven sydvestover nedlægges, og skal da være for-
beholdt ret til anlæg av en bikjørevei fra parternes
torvteige i Lille Hellesaasmyren sydover til den eventu-

F. 127a
elle bygdevei ad bekvem veilinje. 

Som bidrag til oparbeidelse av adkomstvei for Ole
Haldorsens bruk i braatet for østre side av Sætervik-
dalen tilpliktedes Ole Jakobsen og Ole Gut-
ormsen at yte 4 dagsverk eller 12 kroner hver,
naar Ole Haldorsen forlanger det.

P. A. Giertsen tilstodes av Ole Gutormsen ret til gang-
sti, 66 cm bred, fra sin nordre haveport omtr. efter den
nuværende sti vest til bygdeveien.

Ole Jakobsen har ret til gjennemkjørsel fra vei no
1 og anbringelse av grind herfor i sit gjerde i 3die
skiftelinje.  Martha Andersdatter har likeledes
ret til fornøden indkjørelse fra vei no 1 gjennem
4de skiftelinje, men plikter selv at holde grinder her-
for.  Den gamle saakaldte Myrakilde forbe-                                                                    DIVERSE
holdes parterne paa samme maate som før tillike-
med veien til samme, dog skal Ole Jakobsen ha
ret til at omlægge kilden indtil 15 meter længere
nord i dalen, naar den ikke derved bir forringet.
Martha Andersdatter har ret til sin gamle kilde
paa Aasen som før, men plikter hun som ad-
komstvei til denne at benytte vei no 1 og fra den-
ne vei ad korteste veilinje til kilden.

Standskogen i indmarken, som parterne har                                                                
staaende paa sine gamle avstaaede teige for-
langte samtlige vedk. at ville borthugge, og da
beskaffenheden av denne standskog i de forskjel-
lige teige er saadan, at hugst skjønnedes heller
at forbedre den fremtidige tilvæxt, fandt ret-
ten at kunne gaa med herpaa, og bestemtes i henhold
hertil at ovennævnte standskog skal være
hugget og bortført inden 1. april 1917. 
Hugsten skal foregå strøgvis og kun en gang
paa samme sted.  Hvad der av standskogen
maatte gjenstaa efter ovennævnte datum skal

F. 127b
følge grunden.  Standskogen i utmarken
takseredes og forbyttedes i den utstrækning
som kunde ske, men fremgaar det efter
likvidationen herav, at følgende vederlag eller
mellemlag herved blir at erlægge:
Ole Haldorsen betaler til Ole Jakobsen kr. 63,87 og
til Ole Gutormsen kr. 4,63, og Martha Andersdatter
betaler til Ole Gutormsen kr. 9,87.  Disse beløp er-
lægges under exekutions tvang under st. Hans
næste aar.

Til muldtak for Ole Haldorsens bruk utlagdes
den del av fig. no 49 i Kalvetræ, der falder vesten-
for 8de skiftelinje samt en parcel av fig. no 59 og 60 ved
Lonene, begrenset for vestre side av bygdeveien
og iøvrigt av en linje, der utgaar fra nævnte
vei 50 meter søndenfor skiftet mot Fyllingen og
gaar  ø s ø  4 mtr til  x  i en sten, videre sam. retn. 15,5 mtr
til mærkesten paa myren, sam. retn. 20,8 mtr. til
x  i berg, derfra  s  39 mtr til  x  i berg og derfra sydvestlig
22 mtr til mærkesten tæt ved bygdeveien, hvor lin-
jen ender.  Indenfor sidstbeskrevne parcel har Ole Hal-
dorsen ret til tørkeplads, veigrun og veimaterial
samt tomt for muldhus.  Naar mulden er uttømt,
skal grunden for begge de ovenomskrevne parceller
falde tilbake til Marthe Andersdatters bruk. 
Ole Jakobsen forbeholdes ret til sin gamle vei fra sit
garfjøs forbi 9de skiftelinje op til vei no 1.

Forsaavidt gaarden Fyllingen innehar nogen rettig-
hed til elven fra Hjelmaasvandet forblir denne ube-
rørt av forretningen som før.

Efter rettens forhandling med fabrikeier M. Myhr
angaaende hans rettighed i Hjelmaas utmark til tæt-
ningstorv for stemmen erklærte han, at han hermed
skulde indskrænke sit behov herav til selve de
strækninger, som ved høieste vandstand staar un-

F. 128a
der vand. 

I medfør av utskiftningen maa
Ole Gutormsen og Martha Andersdatters fæl-
les eiende sommerfjøs bortflyttes.  Dette oplystes
at eies for 2/3 av Ole Gutormsen og 1/3 av Martha
Andersdatter, og takseredes flytningsomkostnin-
gen til kr. 75,00 for hele huset.  Efter likvidation
av eget  tilsvar i denne flytning fremkommer
saadant oppgjør, at Ole Gutormsen tilkommer
kr. 31,25, der betales av Ole Jakobsen, og enken
Martha Andersdatter tilkommer kr. 20,31, der
betales av Ole Haldorsen med kr. 18,75 og av
Ole Jakobsen med kr. 1,56.  Disse beløp erlægges un-
der exekutions tvang inden inden st. Hans 1912, inden hvil-
ken tid huset skal være bortflyttet under utkastel-
ses tvang, og den sten i samme, som ønskes
benyttet, borttaget, siden tilfalder denne ellers
grundens eier.

De gamle rettigheder til landslod, Tang og Tare
samt fiskeri- og isrettigheder i de i det utskif-
tede fællesskap liggende vande forblir som før
uberørt av denne forretning.

Derefter opgjordes forretningens omkostninger
saaledes:

I 1ste session
Berammelse                                          kr.   2,00
Opnævnelse med porto                        »      1,55
Formanden for 2 dage                           »      4,00
John W. Solheim for 4 dage                  »    12,80
Lars N. Sæim for 2 dage                                    »      6,40
Porto                                                      »      0,50                       kr. 27,25

I 2den session, boniteringen samt for opmaalingen:
Formanden for 15 dage                          kr. 30,00
Lars N Sæim for 16 do                          »    51,20
                        Overføres                                  kr. 81,20           kr. 27,25

F.  128b
                        Overført                                     kr. 81,20           kr. 27,25
Berge N. Espeland for 16 dage             »    51,20
Thinglæsningsgebyr for avholdt skyld-
  sætningsforretning                              »      3,00
Porto                                                   »      0,40
Opmaalingen                                        »    69,50             205,30

I 3die session  
Formanden for 12 dage                                     kr.  24,00
Lars N. Sæim for 13 do                                     »      41,60
Berge N. Espeland for 15 do                 »      48,00
Assistent Lii for beregningsarbei-
  de og assistanse paa aastedet             »      69,00
Ekstraktutskrift av forretningen 7 ark      »        5,60
Thinglæsning                                        »        3,00
Forretningens indbinding                      »        0,70
Lokalegodtgjørelse                               »      35,00
Porto                                                   »        0,90            227,80
                        Tilsam.                                                    460,35


Forretningens omkostninger fordeltes efter rettens
skjøn mellem lodeierne saaledes
Ole Jakobsen              med                                        kr. 179,10
Ole Haldorsen                »                                                      »    127,79
Ole Gutormsen              »                                                       »    127,79
Martha Andersdatter   »                                             »      25,67
                                                Tils.                           kr. 460,35

Utskiftningens omkostninger har rekvirenten Ole
Jakobsen at betale inden 15 dage fra idag under
eksekutions tvang, og inden samme tid og under
samme tvang har de øvrige lodeiere at refundere
rekvirenten de dem ifølge ovenstående forde-
ling paahvilende beløp.

Sten til gjerdernes opførelse i utmarken kan
ifølge parternes overenskomst tages paa begge
sider av gjerdelinjerne.
Løs eller opbrudt sten, som parterne har hen-

F. 129a
liggen paa avstaaet eiendom, kan de bortta
paa vinterføre inden 30te april 1912, efter hvil-
ken tid den gjenværende sten ellers følger grun-
den.  De i fremmed lod utlagte brændtorv-
myrer bestemtes ogsaa at kunne benyttes til ut-
tak av muld av vedk., der er tildelt torven, og
skal fornødne veie til disse myrer være for-
beholdte paa dertil bekvemme steder.

I dyrkningserstatning tilstodes Ole Jakobsen
kr. 25,00, der under eksekutions tvang betales av
Ole Gutormsen Mikaeli næste aar.

Retten til Hjelmaasvandet tillikemed vandfaldet
i elven ved Kalvetræ skal være forbeholdt samtli-
ge bruk paa samme maate som før utskiftning-
gen.

Foranbeskrevne Utskiftningsforretning, der under
tvang efter loven skal træ i kraft den 28de febru-
ar næste aar, blev derpaa kundgjort i overvær
av Ole Jakobsen, Ole Haldorsen og Ole Gutormsen,
hvilke betydedes at forretningen staar til
paaanke inden 3 maaneder fra idag.

Ved forhandlingerne eller protokollationen
haves intet at bemerke.

Hjelmaas den 24de november 1909.
Chr. Ø. Berven L N Sæim                                 Berge N. Espeland


Statsarkivet i Bergen
Jordskiftearkiver
Midhordland utskiftningsdistrikt
Beregningsprotokoll nr. 2  1903-1911
Folio 140b-148a  inneholder  boniteringslister og boniteringsregnskap for jordskiftet på Hjelmås.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *