Hjelmås – Overutskiftning innmark og utmark 1910-1911

Kildeutskriften er laget av Knut Geelmuyden. Utskriften er ikke korrekturlest.

Statsarkivet i Bergen
Jordskiftearkiver
Jordskiftedommeren i Voss
Voss A10  folio   15b-17a
                                                                                                                                  FORMALITETER
F. 15b
Aar 1910 den 22de november sattes overudskiftningsret paa gaarden
Hjelmaas, gaardsnr. 19 i Hammers herred i Ole Haldorsens hus for
ifølge forlangende fra 3 af gaardens opsiddere at foretage en
overudskiftning til … af en under 24de november f. aar af-
sluttet udskiftning over Hjelmaas ind- og utmark.

Retten betjenedes af udskiftningsformand H. Kloster med de
opnævnte mænd gaardbruger og stortingsmand Ole Monsen
Mjelde af Haus, gaardbruger og stykjunker (?) Johannes Johannesen
Gjerstad af do, gaardbruger Johannes Johannesen Ytrearne
af do og gaardbruger Lars Gudmundsen Eide af Hosanger.  De
to udtnævnte møtte som opnævnte varamænd, idet de op-
nævnte mænd Nils A. Litland af Hosanger og Johannes
F. Romslo af Haus havde meldt forfald.  1ste varamand Ole
A. Sundland af do havde ogsaa meldt forfald og var 3die vara-
mand Eilert Horvik af Hammer optagen med en anden of-
fentlig udskiftning, hvorfor 4de varamand Lars Eide var tilkaldt.
Ingen av rettens personale var beslægtet med nogen i forret-
ningen intressert og hos utskiftningsmændene tidligere af-
lagt foreskreven ed.

Tilstede var fra gaarden Hjelmaas for Ole Jakobsens enke,
Gjertrud Larsdatter, Nils Jakobsen Mundal, for Martha Andersdatter
Erik Hansen Hagsæt, for Ole Haldorsen Jakob Bastesen Fyllingen,
for Ole Guttormsen Ole Jonsen Kaalaas.  Desuden er Samtlige frem-
lagde fuldmage fra sine mandanter, hvilke fuldmagter op-
læstes og vedlægges protokollen.
Endvidere mødte lederen af underudskiftningen udskift-


F. 16a
ningsformand Berven.

Formanden fremlagde:

1.  3 sammenhæftede rekvisitioner om overutskiftning, henholdsvis fra
Ole Haldorsen Hjelmaas, Ole G. Hjelmaas, og Ole J. Hjelmaas, hvilke
dokumenter med berammelse, varselsvedtagelser og mændsopnevnelse-
paategninger oplæstes og indtages her. #

2.  Det ved underutskiftningen benyttede Kart over Hjelmaas indmark.

3.  Det ved             do                                   do        over        do      udmark.

4.  Afskrift av den ved underudskiftningen førte forhandlingsproto-
kol.

5.  Afskrift av de ved underutskiftningen satte boniteringsgrader og ud-
førte beregninger.

6.  3 brevkort indeholdende Nils Litlands, J. F. Romslo og O. A.
Sundlands meddelelser om forhold.

Efter afbenyttelse blev karterne at sende den geografiske
opmaaling og afskrifterne at tilstille rekvirenterne, det øvrige
vedlegges protokollen.

Forretningen var berammet til foretagelse igaar men paa grund af
at Ole Sundlands meddelelse om forfald fremkom først da, kunde
4de varamand Lars Eide ikke komme til stede før idag. 

Mod forretningens fremme fremkom ingen indsigelse, hvorimod
rekvirentenes fuldmægtige bad forretningen fremmet og i denne
anledning fremsatte de følgende ankeposter:

Jakob Bastesen Fyllingen paa Ole Haldorsen Hjelmaas vegne
ankede over:

I indmarken:

1.  Delingsplanen, idet ham syntes ikke at have faet sit brug, brugsnr
3 saa samlet som han ønsker.  Han finder ikke at det uden
ulempe for naboerne lader sig gjøre at faa brugets indmark sam-
let i en teig, men han vil kræve, at hjæmmeteigen (hovedteigen)
blir noget utvidet nordover og vestover. 

2.  Boniteringen, idet han antog brugsnr. 3 har lidt tab paa det skeede
jordbytte.

3.  Om at grunden til den nye vei over Aasen ikke er beregnet er-
stattet af hvert brug efter deres skyldforhold og ligesaa, at vei-
oparbeidelsen og vedligehold ikke er paalagt oppsidderne efter nævnte
forhold.  Veien maa ogsaa blive forlænget til grænsen mod nabogd. Fyllingen. 

F. 16b
I utmarken: 

4.  Delingsplanen, hvorom han forbeholdt sig adgang til senere at ud-
tale sig, ligesom han da skulle angive, hvorledes han ønsker
forandring i sin markandels udlæg.

5.  Boniteringen, idet han mente bruget ikke har faaet sin andel
af udmarken efter de satte skifter.

6.  At det bruget tillagte muldstykke i myren ved broen ? er uskikket
som muldtag, idet det ofte staar under vand.  Han gjør derfor
krav paa at bruget tillægges et for øiemedet mer skikket myr-
stykke.

7.  Gjærdebyrden, idet han finder det unødvendigt at bestemme gjerde-
pligt i grændsen omkring fællesstykket Naustbakken og efter braatet
paa vestsiden af Erfsaasen.    

8.  At ikke beitet i Kalvtræet tillates benyttet i fellesskab som før,
indtil fristen for gjerdenes opførelse i udmarken er udløben.

9.  At der er taget for lidet hensyn til skoggrunden under boniteringen
paa de steder, hvor det er sandsynlig, at der er skikket for skog-
vekst.

10.  Over bestemmelsen angaaende vei nr. 3, idet han ønsker denne
vei lagt paa et heldigere og hensigtsmessigere sted og forlænges
mod syd til sjøen, hvor det bedst kan høve. 

#  Ole Jonsen Kaalaas fremlagde en skr. af 19de d.m. fra
Ole Guttormsen, hvori denne anfører sine ankemaal over
underutskiftningen.  Skrivelsen oplæstes og indtages her  #.  Ole
Kaalaas forbeholdt seg adgang til under ankernes behandling at
fremkomme med de oplysninger han maatte anse nødvendige
for ankernes rette forstaaelse og behandling.

Dernest fremlagde Nils J. Mundal en skr. af d.d., hvori han
paa Ole Jakobsens enkes vegne anfører de anker, som hun
har over underudskiftningens afgjørelser.  Skrivelsen oplæstes og
indtages her.  # 

Nils Mundal oplyste dernest at Ole Jakobsen var afgaaen
ved døden siden underudskiftningens slutning og at enken Gjertrud
Larsdatter hensidder i uskiftet bo og er raadig over boets gaard,
brugsnr. 1.

I anledning de fremførte anker forbeholdt han sig samme
adgang som Ole Kaalaas til under deres behandling at

F. 17a
fremkomme med de forklaringer og oplysninger han fandt paakrævde.
Derefter uttalte rekvirenternesfuldmægtige, at de havde ikke flere
ankeposter.

Erik Hansen Hagsæt havde for tiden intet at bemærke, men forbe-
holdt sig adgang til under forretningens gang at fremkomme med
de oplysninger han fandt nødvendige for retten at vide under ankernes
behandling, forsaavidt disse maatte berøre hans mandants intere-
ser, ligesom han forøvrigt forbeholdt sig alt lovligt.

Udskiftningsformand Berven erklærte paa tilspørgsel, at han
intet havde at bemærke mod de fremførte ankemaal, da disse
saavidt han har opfattet, samtlige er af skjønnsmæssig art, og vil
formentlig oplysninger angaaende kjæremaalene findes anført
i afskrifterne af underutskiftningens forhandlinger og bereg-
ninger  –  Forsaavidt retten har fundet dette paakrævet.

Da størsteparten af de fremkomne anker vedkommer arbeider
som maa foretages eller bedømmes ude i marken og denne nu
ligger frossen og snedækket, vil ikke disse arbeider kunne foretages
nu.  Af hensyn hertil besluttedes nærværende forretnings fortsættelse
udsat til næste foraar til en tid, som formanden senere maatte
beramme.  Opsiddernes fuldmægtige erklærede, at varsel til næste møde
kunde skee til alle vedkommende ved skrivelse fra formanden
til Ole Haldorsen nogle dage iforveien.  Ole Haldorsen vilde da
give de øvrige fornøden underretning.
Møtet hævet.
Hallvor …                                           O. Mjelde            J. Gjerstad        Johs. J. Ytre Arne
Lars G. Eide




Statsarkivet i Bergen
Sorenskriveren i Nordhordland
Pantebok (utskiftningsprotokoll)   II.B.c.8 1912-1914  folio 20b-26A

https://media.digitalarkivet.no/view/12186/146?indexing=

Ekstratinget 18de mars 1912

F. 20b
Afskrift af Voss udskiftningsdistrikts forhandlingsprotokol forsaavidt angaar
en afholdt overudskiftning over gaarden Hjelmaas ind- og udmark
i Hammer herred.

Aar 1911 den 29de mars fortsættes den igaar udsatte over-
udskiftning over gaarden Hjelmaas’S ind- og udmark i Hammer her-
red.  Retten betjenedes fremdeles af udskiftningsformand H. Kloster med
mændene Nils A. Litland , Johannes J. Gjerstad, Johannes F. Romslo og
Ole A. Sundland. Tilstede var for Ole Jakobsens enke Nils J. Mundal,
for Ole Haldorsen Jakob Fyllingen, for Ole Gutormsen Ole J. Kaalaas og for
Martha Andersdatter Erik Hagesæter.
                                                                                                                                              GRENSER
Retten besluttede at det tidligere omhandle-
de jordtillæg, som Ole Haldorsens brug tilkom af Ole Gutormsens do
skal tages langs 6te skiftelinie saaledes, at denne blir uforandret i dennes
øvre (vestre) ende og flyttes sydover ved Fyllingsvaagen ca. 4 meter. 
Den 6te linie, der altsaa deles mellem Ole Haldorsen brugs biteig paa nordre
side og Ole Gutormsens brug paa søndre side, leder derefter afmærket  saale-
des:  Fra 4de linies endepunkt i retning  O ½ N 31,5 m til mærkesten,
s. r. 43 m til do, sam. retn. 17,7 m til do paa Aastobraatet og s.r.  34 m
til  x  i en stor sten ved Fjorden (Fyllingsvaagen).

Underutskiftningens 1ste, 2den, 3die, 4de, 5te og
7de skiftelinie er uforandret  som i underutskiftningen beskrevet og deles mel-
lem de samme brugs eiendomme, som da anført.

I udmarken

 er skiftelinierne afmærket saaledes:

8de skifteslinie mellem Ole Jakobsens enkes hjemmeteig paa søndre
og østre side og Martha Andersdatters mærketeig paa de modsatte sider, er
uforandret den samme som ved underutskiftningen beskrevet.

9de skifteslinie mellem Ole Jakobsens enkes hjemmeteig paa nordre side og
Ole Haldorsens hjemmeteig paa søndre side, gaar fra bøgjerdet i Utføre (Utgjere overstrøket),
hvor mærkesten nedsattes, ca. 47 m syd fra bøleddet i retning V.S.V.
21 m til mærkesten, s.r. 48 m til x i berg søndenfor Skrubraate, s.r. 58 m.
til mærkesten, ca. 6 meter op fra bygdeveien og videre i samme retning
til denne. 

F. 21a
10de skifteslinie mellem Ole Jakobsens enkes hjemmeteig paa øst-
re og nordre side, og Ole Gutormsens mærketeig paa de modsatte sider
gaar fra 9de linies endepunkt paa østre side af bygdeveien i
N.N.V. retning ca. 160 meter langs østre side af bygdeveien, hvor
den bøier og gaar i V til S over veiene til x i berg i vestre vei-
kant, s.r. 5,5 m til mærkesten, s.r. 4,5 m. til x i bergnov og vi-
dere s.r. til Hjelmaasvandet.

11te skifteslinie, mellem Ole Haldorsens hjemmeteig paa østre
side og Ole Gutormsens marketeig paa vestre side, gaar fra
9de linies endepunkt ved bygdeveien i S.S.O langs østre side af
nævnte vei til nordvestre hjørne af P.A. Gjertsens hage i en
længde af ca. 120 m.

12te skifteslinie, mellem Ole Haldorsens Hellesaasteig paa vestre og
nordre side og Ole Gutormsens marketeig  på østre og søndre side
gaar fra Hjelmaasvandet i neset vestenfor Isveien, hvor x i berg ind-
huggedes paa sammes vestre side, ca. 10 m syd fra nesets nordre ende
i S. t. O. 86 m til x i bergnov, s.r. 80 m. til mærkesten ved «Sætraveien»
paa vestre side af Ærkjærre, s.r. 100 m til mærkesten ogsaa paa vestre
side af Ærkjærre, s.r. 49,5 til x i berg paa sydvestre side af Ærkjærre
tæt ved Ærkjærrmyren , s.r. 84 m til x i berg sydøst for Ærkjærmyren og
36 m til mærkesten paa nordre side af «Apalveien» nordenfor Høljamyren,
her vinkler linjen og gaar i V. t. S.  4 m til mærkesten, s.r. 4,7 m til x
i berg, s.r. 36 m til x i bergbraatet paa østre side af Lille-Hellesaasen,
s.r. 86,5 m til mærkesten, s.r. 108 m til x i berg, s.r. 48,2 m til mær-
kesten, s.r. 32,6 m til do, s.r. ca 20 m til x nede i Vaagsberget og der-
fra samme retning ud i Haukaasvandet, hvor linien ender. 

13de skifteslinie mellem Ole Gutormsens mærketeig paa nordre
side og Ole Jakobsens enkes teig i Hellesneset paa søndre side, gaar fra
Haukaasvandet, ca. 72 m nord fra «Stemmen», hvor mærkesten ned-
sattes, ca 1 m øst fra vandkanten, i retning O t N 37,5 m til x i
berg, s.r. 55,5 m til x i berg nordligst paa Æspaasen, s.r. 118 m til x i berg
paa østre side av Æspaasen, s.r. 96 m til x i berg i søndre kant af Høljemy-
ren, s.r. 84 m til x i berg paa Arkhaugene, s.r. 60 m til mærkesten, s.r.
77 m til x i en liden bergvæg syd fra «Sognahølen», s.r. 28 m til x i
berg, s.r. 24,7 m til x i bergvæg,  ca 5 m fra sjøen og videre samme ret-
ning til denne.  De ved underutskiftningen til fælles eie udlagte styk-

F. 21b
ker af udmarken, nemlig ved Hjelmaasvaagen og ved Hel-
lesvaagen, er tilligemed de ved nævnte forretning paahæftede
brugsrettigheder uberørt af overudskiftningen.

«Lygøina» i Fyllingsvaagen er tillagt Ole Haldorsens brug.
«Kraakøine» er tillagt Ole Jakobsens enkes brug.
«Maasholmen» i Hjelmaasvandet er tillagt Ole Haldorsens brug.
«Lyngholmen» i samme vand er tillagt Marta Andersdatters brug.
De øvrige ved det udskiftede fællesskab liggende
skjer skal tilhøre eieren av det land, hvortil de er nærmest belig-
gende.

Torv- og muldmyrer                                                                                                                     TORV

Paa grund af den forandrede delingsplan i udmarken blev det nødvendigt
at foretage undersøgelser af torv- og muldmyr i samme og disses forde-
ling mellem brugene.  Resultatet heraf ledede til følgende bestemmelser:

Ethvert brug eier de torv- og muldmyrer, der findes inden græn-
serne for dets mærkeslinier med følgende undtagelser:  Ole Haldorsens ved
underutskiftningen udlagte myrstykker i Martha Andersdatters teig beholder
han til brug paa samme maade som ved underudskiftningen bestemt.  Den
Martha Andersdatter tildelte lille torvmyr paa vestre side af Hjelmaasvandet, nu i
Ole Haldorsens marketeig, fig.nr. 164 paa kartet, beholder hun som ved under-
utskiftningen bestemt.  Med de forannævnte myrstykker følger de sam-
me rettigheder som ved underutskiftningen bestemt.  Ole Jakobsens
enke er tillagt den mitre del av Lille-Hellesaasmyren i Ole Gutormsens
marketeig.  Dette myrstykke er begrænset paa nordre side af 12te skiftes-
linje, paa østre og vestre side af det til myren stødende land, og mor syd
af en linje ?, som begynder i nedsat sten ved
vestre landkant og gaar derfra i O. t. N. 21 m til skiftesten i
myren, derfra s.r. 33,4 m til skiftesten paa østre land.  Denne linie ligger 12
meter nord fra og ligeløbende med den ved underutskiftningen afmærke-
de linie for Ole Haldorsens den gang tillagte myrteig.

Ole Jakobsens enke tillagdes den østre del af myrpar-
tiet østenfor Sovtrælane og paa søndre side af grænsen mod gaarden Fyl-
lingen i Ole Haldorsens marketeig i Store-Hellesaasen.  Myrstykket er begræn-
set af en linie, der begynder i x i berg ved sydvestre hjørne af en bergryg
i myren og gaar derfra S. t. O. til mærkesten i myren, s.r. 59 m til x i

F. 22a
berg, ca 7 m vestenfor Ole Jakobsens enkes torvhuses nordvestre hjørne
hvor linien bøier og gaar i N.O. 72,5 m til mærkesten, s.r. 29,3
til mærkestene, hvor linien atter bøier og gaar i retning N.V. 41,5 m
til mærkesten, s.r. 53 m til mærkesten, ca. 1 m syd fra gjerdet og
videre i sam. retning til dette.  Forøvrigt dannes grænsen af nærm.-
te bergryg og skiftet mod gaarden Fyllingen.  I de udlagte myr-
stykker tillades vedkommende myreiere at borttage den torv, muld
og rot, som de maatte finde, dog skal de levne igjen et mindst 35 cen-
timeter tykt muldlag over myrbunden.  Det paa myrstykkerne vok-
sende græs tilhører det brug, inden hvis grænser de ligger.  Naar myr-
eieren har borttaget hvad de ifølge foranstaaende er berettiget til,
tilfalder grunden eieren af vedkommende marketeig.

Myreierne har ret til fornøden tørre- og volde-
plads for torv paa det til stykkerne stødende land, ligesom Ole Jakobsens
enke tillades at have staaende sit torvhus i Ole Haldorsens marketeig og
ret til at opføre sit torvhus ved Lille-Hellesaasmyren paa land midt
for sin myrteig. 
Martha Andersdatter har ligeledes ret til at opføre sig
torvhus ved den hende tildelte myr i Ole Haldorsens mark.

Veie                                                                                                                                       VEIER

Paa grund af planteforandringer i udmarken blev
det nødvendigt at affatte nye bestemmelser for udlægget af veie i udmar-
ken.  Samtidig med at disse bestemmelser anføres, indtages ogsaa beskri-
velsen af de veie som er uforandrede efter underutskiftningens
bestemmelser.

I henhold hertil blir følgende veie udlagte til fremtidigt
brug:

1.  Gaardsveien fra bygdeveien opover forbi Hjelmaases tun og videre nord-
ver til 6te skifteslinie.  Veien skal herefter følge langs østre side af 3die skiftes-
linie paa strækningen fra det sted i tunet, hvor den skjæres af nævnte
linie og nordover til Lindakerstykket, hvorfra den skal følge den gamle
veilinie nordover til den atter skjæres af 3die skifteslinie, hvorfra den saa
endelig skal følge østre side af 3die og 4de skifteslinie til udgangspunktet
af 6te linie.

2.  Den gamle kjørevei fra Ole Haldorsens brug fra vei nr. 1 sønden
for Ole Jakobsens enkes tun og sydøstover til 1ste skifteslinie.

F. 22b

3.  Den gamle vei fra Aasgaren sydover til vei nr 1 ved 6te skifteslinies
udgangspunkt.

Indmarken

4.  Den gamle gangsti fra første sving af vei nr. 1 vestenfor bøgjerdet og                                           SJOVEIEN
sydover til Nøstbakken.  Ole Haldorsen gives ret til at oparbeide sig kjøre-
vei paa den strækning, veien ligger over Ole Jakobsens enkes marketeig.

5.  Den gamle kjørevei fra bygdeveien op fra hjørnet af Gjertsens hage og hen til                             ISVEIEN
nordre side af en bugt af Hjelmaasvandet.  Den arm, som udgaar fra
denne vei ned til vandet i vestre kant af samme bugt forbeholdes
fremdeles som kjørevei til transport af is fra Hjelmaasvandet.

6.  Fra den under post 5 sidstnævnte veiarm forbeholdes Ole Haldorsen
ret til gangsti langs vandkanten hen til sin egen eiendom ved 12te skif-
teslinie.  Forsaavidt «Isveien» i fremtiden skulde blive nedlagt, har Ole Hal-
dorsen ret til da at forlange sin gangsti efter vandkanten hen til den under
post 5 førstnævnte vei.  Skulde det i fremtiden vise sig ønskeligt for Ole
Haldorsen at faa denne veiret utvidet til kjørevei, skal dette gjøres ham mu-
ligt, naar det ved skjøn af 3 uvillige mænd godtgjøres, at intressen for en
saadan  veiutvidelse overstiger den skade det maatte forvolde grundeie-
ren.  Erstatningen for den hermed forbundne utvidelse af veigrun-
den afgjøres af det samme skjøn.

7.  Den gamle gangsti fra bygdeveien ned til Hjelmaasvandet straks søn-
denfor 10de skifteslinie med ret til for eieren af gaardsbrugene i Hjelmaas at hente vand. 

8.  Den gamle gangsti fra bygdeveien ved vestre side af Gjertsens hage
i nordre hæld af Ærkjærre, forbi søndre ende af Hjelmaasvandet,
langs braatet vestenfor vandet og tværs over Store-Hellesaasen til «Va» i græn-
sen mod gaarden Sætre.

9.  Fra vei nr. 5 blir at anlægge en kjørevei paa østre side af nedsatte stene
sydover til vei nr. 8 og videre vestover efter sidstnævnte vei henover til 12te
skifteslinie gjennem hvilken den føres paa det sted en nedsat mærkesten paa
veiens nordre side viser.

10.  Fra vei nr. 8 tager Martha Andersdatter og Ole Jakobsens enke sig fornød-
ne gangstier nordover til sine myrstykker paa dertil bekvemme steder.

11.  Den gamle vei fra vei nr. 8 ned «Maaseskaret» til Hjelmaasvandet.  Denne vei
i forbindelse med sidste del af vei nr. 8 fra Maaseskaret til Va forbeholdes og-

F. 23a
saa som kjørevei paa vinterføre for den der tidligere har havt saadan ret
til brug af veien.

12.  Ole Jakobsens enke tillades paa vinterføre at kjøre fra sin myrteig vesten
for Torvhaugen og nedover til Hjelmaasvandet.

13.  Den gamle gangsti fra vei nr. 8 nordover Store Hellesaasen til Gau-
sereidet i grænsen mod Fyllingen forbeholdes dem i bygden norden-
for, der tidligere har havt ret paa denne vei.  Den under post 10 for Ole
Jakobsens enke nævnte veiret forener hun mest mulig med den her
nævnte vei.  

14.  Den gamle gangsti fra bygdeveien i nærheden af vei nr. 8tes udgangs-
punkt og sydover østre side af Ærkjærre, over Ærhaugen, forbi Storstein
og gjennem Hellesvaagskaret til Hellesvaagen.

15.  Den gamle gangsti fra Hjelmaasvaagen, forbi Groven efter Apelveien
og videre til Stemmen ved søndre ende af Haukaasvandet.

16.  Gangsti fra endepunktet af vei nr. 15 sydover til det udlagte fælles-
stykke under Hamrene.

17.  Ole Jakobsens enke og Ole Haldorsen tager sig vei fra vei nr 15 paa østre
side af Lille Hellesaasmyren til sine stykker i samme til transport af
torv, rot og muld.  Veien kan foruden som gangsti ogsaa benyttes som
kjørevei i nævnte øiemed.

18.  Ole Jakobsens enke tillades at tage sig gangsti fra vei nr. 15 hen til
sin myr paa Ospaasen ved 13de skifteslinie.

19.  Naar den prosjekterede bygdevei over Hjelmaases udmark fra den nu
værende bygdevei til Hellesvaag er oparbeidet, sløifes vei nr 14 paa stræk-
ningen fra den gamle bygdevei til 13de skifteslinie og hele vei nr. 15, me-
dens Ole Jakobsens enke da tillades at anlægge sig en kjærevei fra den
nye bygdevei langs østre side af Høljemyren hen til 13de linie.  Den tidli-
gere gangeveiret over Ærkjærhaugen efter vei nr. 14 henlægges da til denne
vei, der forbindes som gangsti med vei nr. 14 søndenfor 13de skifteslinie.

20.  Kjørevei fra bygdeveien ved meieriet sydover P. A. Gjertsens tillagte stykke
ved Hjelmaasvaagen til dette stykkes søndre grænse og videre over Ole Gutorm-
sens og Ole Jakobsens enkes marketeige til 85 meter forbi 13de skifteslinie.  Vei-
en er afmærket med nedsatte stene og indhugne kors i berg paa den vestre
side.  Over Gjertsens eiendom er disse mærker anbragt saaledes:   x i berg ca 55
m. søndenfor nordre grænse for Gjertsens eiendom i S S O retning 16,5 m
til x i berg, nogenlunde sam. retn. 15 m til sten, videre omtrent

F. 23b
sam. retning 46,5 m til stein, saa lidt østligere 28,t m til sten midt
for teglværksovnen, saa lidt vestligere 55,7 m til sten, endda lidt
mere vestlig 38,5 m til  x  i berg, nogenlunde s.r. 50 m til  x  i sønd-
re kant af samme berg, saa i lidt mere vestlig retning opover den
søndenfor berget værende høide, 46,7 m til sten og endelig lidt me-
re vestlig 41 m til sten nedsat paa søndre side af det opførte stengjærde
i søndre grænse for Gjertsens eiendom, ca. 43 m østenfor dennes sydøstre
hjørne.  Fra sidstnævnte mærke er vestlinjen betegnet med to nedsatte
stene.

Det bemærkes, at P. A. Gjertsen paa den ene side og Hjelmaases opsid-
dere paa den anden side havde en noget forskjellig opfatning af underut-
skiftningens bestemmelse om, hvor veilinien skulde lægges paa
søndre del af Gjertsens eiendom.  Gjertsen paastod nemlig, at un-
derutskiftningens afmærking og beskrivelse tydelig angav, at vei-
en skulde følge stranden, hvorfor han ogsaa hadde anbragt den for-
nødne aabning i det nye opførte gjerde ned ved stranden, medens
Hjelmaasses opsiddere formente, at veien skulde lægges adskillig høiere op-
pe, saaledes som en nedsat sten viste.  Ifølge den af Gjertsen foreviste
afskrift af arvefæstekontrakten, der er tinglæst, fremgik det med tydelighed,
at Gjertsens opfatning var den rigtige.  Da dette nu ogsaa erkjendtes af
Hjelmaases opsiddere, der bemærkede, at de i sin opfatning var vildledt af nævn-
te nedsatte stene og for en del ogsaa ved ordlyden af den irettelagte afskrift af
underutskiftningsforretningen, idet der var brugt betegnelsen skiftesten i-
stedetfor som i den tinglæste afskrift skiftekors,  saa erklærede Gjertsen
sig villig til at indrømme Hjelmaas opsiddere ret til at anlægge
veien efter de mærker, som foran er beskrevne, idet hans indsaa nytten
og nødvendigheden af at faa lagt veien høiere oppe end i arvefæste-
kontrakten bestemt.

De af Hjelmaases opsiddere, der blir paalagt oparbei-
delsen af veien har uden udgift for Gjertsen at istandbringe fornøden aab-
ning i det nye stengjerde for anbringelse af grind, hvorhos de opfører forsvar-
ligt gjerde i den aabning i gjerdet som Gjertsen har anbragt længer nede.

21.  P.A. Gjertsen tilstodes af Jakob Fyllingen paa Ole Haldorsens vegne ret til
gangsti  (66 centimeter bred) fra sin nordre hageport hen til bygdeveien.
Forsaavidt Ole Haldorsen kræver det, har Gjertsen at anlægge veien frem til de
plantede asketrær eller, hvis disse borttages hen til og langsmed hagegjer-

F. 24a
det. 

Det oplystes, at der, naar Hjelmaasvaagen er islagt, var benyttet for den a-
lmene færdsel vei udigjennem Hellesnæset.  Saadan almen færdsel er frem-
deles forbeholdt og skal færdselen henlægges til vei nr. 20 saalangt den rækker
og videre paa det for veibrugen tjenligste sted.

Ved Hjelmaasvandet, hvor vei nr. 5 gaar ned                                                                                 OPPLAGSPLASS
til dette udtages og afmærkedes en fælles oplagsplads, begrænset saaledes:
Fra  x  i berg lidt op fra vandet i sydlig retning 27 m til  x  i sten, s.r.
til Isveien, saa langs denne ca. 8 m til  x  i berg, videre i  N  27,5 m.
til x i sten, saa nord-nordvest 16,5 m til  x  i berg i vest 3,5 m til vandet
13,5 m fra 1ste markepunkt.  Denne oplagsplads
(x) blir til fri og uhindret fælles brug for gaarden
      Hjelmaases opsiddere og saa mange andre som
      tidligere har erhvervet sig opkjøringsret fra vandet med oplagsplads
for træmaterialer og
ved samt bygningsvyrkje.

Alle kjøreveie kan oparbeides 2,5 m brede mellem
grøfter og skraaninger og gangstierne kan gjøres 80 centimeter brede.  Samt-
lige forannævnte veie kan benyttes af vedkommende grundeier ogsaa
i de tilfælde, hvor vedkommende veie i foranstaaende beskrivelse er udlagte
til en eller flere spesielt nævnte brugere.

Veiarbeide.                                                                                                                 VEIARBEID

Vei nr 1 fra bygdeveien op til nordre hjørne af Ole
Gutormsens lade oparbeides og vedligeholdes som god kjøre-
vei af Ole Jakobsens enke med 6/15 og Ole Haldorsen med 4/15 og Ole Gutorm-
sen med 4/15 og Martha Andersdatter med 1/15.  Resten af veien fra nævnte sted
og nordover til 6te skfteslinie oparbeides og vedligeholdes ligeledes som god
kjørevei af Ole Haldorsen med 3/7, af Ole Gutormsen med 3/7 og af Martha
Andersdatter med 1/7.

Vei nr. 2 oparbeides og istandholdes af Ole Haldorsen.
(x)  Vei nr. 4 fra gaardsveien hen til 9de skiftes-
       linie oparbeides og vedligeholdes af Ole Haldorsen.
Vei nr. 5 med dens forgrening (Isveien) istandholdes af dem, der har
brug for samme.  Vei nr. 9 oparbeides og istandholdes af Ole Haldorsen.
Vei nr. 17 blir at oparbeide og vedligeholde af Ole Jakobsens enke og Ole Hal-
dorsen med lige del.  Vei nr. 19 oparbeides og istandholdes af Ole Jakobsens
enke.  Vei nr. 20 oparbeides og istandholdes som god kjørevei af Ole
Jakobsens enke med 3/5 og af Ole Gutormsen med 2/5, dog skal sidstnævn-
te ikke deltage i vedligeholdsarbeidet længer sydover end over P. A. Gjert-
sens og sin egen eiendom – altsaa til 13de skifteslinie.

Paa de øvrige veie ansaaes oparbeidelse unødig men
dersom enkelte udbedringer maatte findes paakrævet, blir saadanne at
udføre af de veibrugende i fællesskap.  Materialer til veienes oparbeidelse

F. 24b
og vedligehold i indmarken skaffer enhver af de arbeidspligtige i for-
hold til den ham foran paalagte ydelse i veiarbeidet.  I udmarken
derimod tillades stenmaterialer til veienes oparbeidelse taget på be-
kvemmeste sted, hvorimod de øvrige byggematerialer saavelsom ma-
trialier til det senere vedlikehold skaffes af de arbeidspligtige fra egen
eiendom i samme forhold, hvormed de deltager med veiarbeidet.
Oparbeidelsen af vei nr. 1 udføres som ved underutskiftningen bestemt
og har Ole Gutormsen at forestaa veiarbeidet fra bygdeveien op til nord-
re hjørne af Ole Gutormsens lade.  Arbeidet paa resten af vei nr. 1 forestaaes
af Ole Haldorsen.

Vei nr. 20 paabegyndes oparbeidet vaaren 1913 og fort-
sættes arbeidet indtil veien er færdig saaledes at der hver vaar arbeides
mindst 10 dagsværk og 20 dagsværk hver høst til veien er færdig.  Det
anførte antal dagsværk udføres af de arbeidspliktige tilsammen efter
indbyrdes forhold som ovenfor anført.  Ole Jakobsens enke har at forestaa
arbeidet paa vei nr. 20 og at tilsige Ole Gutormsen til arbeidsturene med
mindst 5 dages varsel.  Redskaber og amunition til veienes oparbeidel-
se tilveiebringes af Ole Jakobsens enke med 3/5 og af Ole Gutormsen
med 2/5.

Dersom de arbeidspliktige blir uenige om, hvorledes veiarbeidet
skal udføres, afgjøres tvisten upaaankelig af distriktets lensmand og
to av ham opnævnte mænd, der er kyndige i veiarbeide.  Forsømmer
nogen af de arbeidspligtige at tilsvare sin del af arbeidet eller i udgif-
terne til redskab og amunition, kan den anden leie paa hans bekost-
ning og erhværve de nævnte rekvisita mod at den forsømmelige un-
der udpantningstvang straks betaler de leiede dagsværk med kr. 3,00 pr.
dag og det øvrige efter regning.

Gjerdeplikten                                                                                                                                            GJERDER

Ole Jakobsens enkes 5te ankepost om sløifing af bøgjerde
mod Kalvetræ fra 7de skifteslinie sydover til Tvægaren fandtes beføiet.
Paa grund heraf blev det nødvendigt at foretage nyt opgjør af gjerdefor-
delingen i indmarken – derimod ikke paa grund af flytningen af
6te skifteslinie.

I indmarken

Enhver holder bøgjerde for egen indmark samt gjerde i græn-
sen mod gaarden Fyllingen forsaavidt det paahviler gaarden Hjelm-

F. 25a
aas.  Derhos overtager Martha Andersdatter af 7de skifteslinie fra dens
begyndelse vestover 24 m;  af 5te linie fra dens begyndelse nordover
18 meter.  Ole Jakobsens enke hele 1ste linie, af 3die linie fra dens begyn-
delse 275 meter nordover, resten af 7de linie fra Marthas pligt.

I udmarken

P. A. Gjertsen anbringer gjerde omkring sine 2 teige. 

Martha Andersdatter gjerder af 8de linie fra dens søndre vin-
kel ovenfor bygdeveien og nordover 271 meter.  Ole Jakobsens enke
gjerder hele 9de linie, hele 10de linie, langs bygdeveiens begge sider
mellem 8de og 10de linie, resten af 8de linie, af 13de linie fra sjøen i
Hjelmaasvaagen vestover 416 m, i grænsen mot fællesstykket fra
«Stemmen» opover til braatet og sydover efter dette til et ved under-
udskiftningen anbragt gjerdemærke ( x  i bergbraatet ), 56 m i græn-
sen mellem Hjelmaas og gaarden Midtgaard fra «Stemmen» og
nedover og endelig fornødent gjerde fra «Stemmen»  og nordover
i Haukaasvandet for sin marketeig.

Ole Haldorsen gjerder i grænsen mod Sætre
178 m sydover fra dens nordre ende, i hele grænsen mellem sin
mærketeig og fællesstykket «Nøstbakken», hele 11te linie og af 12te linie
fra Hjelmaasvandet sydover 204 m.  Ole Gutormsen gjerder resten af
12te linie fra Ole Haldorsens pligt, resten af 13de linie fra Ole Jakobsens
enkes pligt.

Martha Andersdatter og Ole Haldorsen overtager den Hjelm-
aas pahvilende gjerdebyrde i grænsen mod gaarden Fyllingen, hver
for sin marketeig.  Fabrikeier Myhr gjerder resten i grensen mellem
Ole Jakobsens enkes eiendom og fællesstykket ved Hellesvaagen og
i grænsen mellem Hjelmaas og gaarden Midtgaard fra sjøen og op til
x i en stor sten ved elven eller grænsen.  Lodeierne enedes om i fælles.
skab at opføre gjerder over fællesstykket Nøstbakken fra sydøstre hjør-
ne af Gjertsens hage hen til fjeldet straks ovenfor Lars Iversens privet. 
Gjærdepligten indbefatter saavel opførelse som fremtidig vedligehol-
delse.  Sten til gjærdernes opførelse kan i udmarken tages paa begge si-
der af linierne indtil halvveis tilstøtende marketeig og retvinklet

F. 25b
ud fra gjerdepligtens endepunkter.

De fornødne grinder saavel i indmarken
som i udmarken holder enhver i sin gjerdestrækning.  Her-
fra undtages grinden over vei nr. 17, der holdes af Ole Haldorsen i
12te linie, og grinden over vei nr. 18 i 13de linie, der holdes af Ole Ja-
kobsens enke.  Gjerderne i indmarken skal være opførte inden
1ste oktober 1916 og i udmarken inden 15de mai 1922.

Dersom nogen gjerdepligtig ikke opfører de ham paa-
lagte gjerder inden bestemt tid, kan den eller de brøstholdne la-
de gjerdet opføre paa den forsømmeliges vegne, hvorpaa dets kostende,
der takseres af to uvillige mænd, straks betales af den gjerdepligtige under
eksekutions tvang:  For modtaget opført bø-gjærde og opført gjerde i grænsen
mod Fyllingen betaler Ole Haldorsen til Ole Gutormsen kr. 15,54
(x) og til Ole Jakobsen kr. 29,60.  Martha Andersdatter
      betaler
til Ole Jakobsens enke for modtaget opført bøgjerde kr. 13,63 og til Ivar
Jakobsen Fyllingen kr. 5,00.  For opført grænsegjerde omkring udmarken
betaler Martha Andersdatter til Ole Jakobsens enke kr. 70,06 og til Lars
Vikingsen Fyllingen kr. 14,99.  Ole Haldorsen betaler til Ole Gutormsen kr. 47,75
og til Ole Jakobsens enke kr. 4,50.

Erstetningsbeløbene, der vedkommer gjer-
derne i indmarken, betales under udpantningstvang inden 1ste oktober
1915 og erstatningsbeløbene vedkommende gjerdepligten i udmarken be-
tales under samme tvang inden 15de mai 1921.

Underutskiftningens bestemmelse angaaen-                                                                 SKOG 
de standskogen i indmarken stadfæstes.  Standskogen i udmarken føl-
ger den grund, hvorpaa den staar.  Til udjevning af modtaget og afstaaet
standskog har Ole Haldorsen at betale til Ole Jakobsens enke kr. 104,00, til
Ole Gutormsen kr. 44,00 og Martha Andersdatter betaler til Ole Jakobsens
enke kr. 9,87.  Disse beløb betales under udpantningstvang inden 1ste april
neste aar.  De gamle rettigheder til landslod, tang og tare samt fiskeri saavel i      LANDSLOD, TANG, TARE,        
sjøen som i de Hjelmaas tilhørende vand og bække er uberørt af denne for-          FISKERI
retning og eies i fællesskab som før med de fornødne adkomstveie.

Ret til isskjæring forblir ligeledes en fælles                                                        IS-SKJÆRING
rettighed for lodeierne i det nu udskiftede fællesskab i det fælles ferskvand.
Ole Guttormsens 5te ankepost fantes beføiet og blev i den anledning                      DIVERSE
besluttet, at det Ole Jakobsens enke ved underudskiftningen tilkjendte
dyrkningsbidrag af kr. 25,00, som skulde betales af Ole Gutormsen,

F. 26a
bortfalder.  I anledning Ole Haldorsens 8de ankepost fandt retten ik-
ke at kunde fatte nogen beslutning, der gik i retning af rekvi-
rentens ønske.  Derimod bestemte man at det skal være enhver af
lodeierne i udmarken forbeholdt at indhægne dele af de dem tildel-
te andele, efterhvert som de ønsker, naar de derefter reduserer tilsvaren-
de sit beitebelæg i den gjenværende del af udmarken, hvor ingen skifte-
gjerder er opført.

Hermed var de fremkomne anker behandlet, idet de anke-
poster, som foran ikke er spesielt nævnte, enten er fundne ubeføie-
de eller er bortfaldt ved de foretagne forandringer.  Dernæst besluttedes
at samtlige de ved underutskiftningen fattede bestemmelser og
afgjørelser, som nu ikke er forandret eller staar i strid med det ved
denne forretning besluttede, stadfæstes.  Herfra undtages tidsfristerne,
der forlænges med to aar, dog skal skifterne og forretningen forøvrigt
træde ikraft 10de oktober førstkommende under gjensidig udkastel-
ses- og ryddiggjørelsestvang.  Det bemerkes, at under forhandlingerne
om vei nr. 20 afgav P.A. Gjertsen møde.  Derefter blev det beskrevne oplæst
i Ole Haldorsens hus i paahør af Nils J. Mundal, Jakob Fyllingen, Ole J.
Kaalaas og Erik Hagesæter.  Ole Jakobsens enke, Ole Haldorsens og Ole Gut-          GANGSTI FRA VEI NR 15
ormsens fuldmægtige blev enige om, at de nævnte tre lodeiere i fællesskap kan
bruge den gamle gangsti fra vei nr. 15 lidt nordenfor vinkelen i 12te li-
nie opover gjennem Litle-Helleaasskaret til Litle-Hellesaasmyren.  Da
de tilstedeværende parter ikke havde noget mere at bemærke og udskift-                AVSLUTNING
ningsmændene heller ikke havde nogen bemærkning at gjøre ved for-
handlingerne sluttedes forretningen og retten hævdes.  Hjelmaas den
31te mars 1911.  Hallvord Kloster.  Nils Litland J. Gjerstad.  Johs. F. Romslo 
O. A. Sundland.
                                                         #  #

For skrivning af 6 ark er
betalt 4 -fire kroner 80 -otti øre.
            Hallvord Kloster

Afskriftens rigtighed bekræftes
                   Hallvord Kloster.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *